Svar fra Depnet - Facebook knap væk, censur hmm
Written by
Bambi-Manden
14. mar 2011 15:00
Hej alle
Herunder svar på vores henvendelse til Depnet, om at fjerne FB knappen under dagbøgerne og overveje censuren af dagbøgerne.
Jeg er meget tilfreds med at de har lyttet til os, hvad angår FB knappen :-).
Jeg er til gengæld mere usikker på svaret omkring censur af dagbøgerne .. . Det er svært at gennemskue hvad man må og ikke må. Jeg tror nok jeg syntes, det er usikkert, hvis andre brugere kan henvende sig, og depnet derefter kontakter personen hvis dagbøg der er blevet klaget over. Vi ved jo at der er ligeså mange uoverensstemmelser på Depnet, som i virkelighedens verden.
Men den side af sagen, fortsætter altså som hidtil.
KH Bambi-Manden
---
SVAR PÅ VORES BREV TIL DEPNET (BREVET ER LÆNGERE NEDE)
Kære Bambi-Manden, Mariave, Kathrine18, Heidibk, plys72, missmaria, chilled, jomfru, JFBs, tumlepigen, Mif20, macshy, tower84, agger03, AngelEyes, Nannamee, kabu, Nikoy88, lucylucy, Teresa, Sofo, Nattøs, Diddah, suzzi, gyla, Danielle40 & JHN!
Tak for jeres henvendelse, hvor I dels udtrykker bekymring for censur på DepNet og dels gerne vil have den nye Facebook knap fjernet fra dagbøgerne.
Først og fremmest vil vi gerne gøre opmærksom på, at der ikke udøves censur på DepNet - bemærk venligst, der ligger mere end 52.000 offentliggjorte dagbogsindlæg på sitet.
Det er rigtigt, at modtager vi henvendelser fra bekymrede brugere i forbindelse med dårlig adfærd i chatten eller dagbøgerne, så reagerer vi, og det gælder også, hvis vi modtager henvendelser, hvor brugerne er bekymrede for, at en bruger kan være selvmordstruet. Den praksis har vi har haft gennem alle årene - snart 10 år, så det er der ikke noget nyt i. Vi er lidt uforstående over for, at I føler, det er at udøve censur. Vi mener netop selv, at DepNet i høj grad er et frirum for brugerne til at give udtryk for deres følelser og tanker, men henstiller naturligvis til, at der sker i overensstemmelse med vores brugeretikette, som I bør være bekendt med, og at vi er nødt til at reagere, hvis vi får henvendelser fra brugere, der er bekymrede for andre eller gør opmærksom på dårlig adfærd.
Omkring Facebook knappen vil vi sørge for, at den bliver fjernet fra dagbøgerne.
DepNet er, som I er bekendt med, tænkt som en støtte i hverdagen for mennesker berørt af depression, og vi håber, I stadig vil synes det, og følge vores retningslinier for at brugen af sitet.
De bedste ønsker til jer alle.
Venlig hilsen
DepNet
--------
BREVET VI SENDTE TIL DEPNET HERUNDER :
Kære Depnet
Mange er bekymrede over politikken med censur af dagbøgerne. Det drejer sig om tanker, der naturligt hører til vores diagnoser. Tanker der er beskrevet i ICD10 (det diagnoseværktøj vi bruger i DK), som hovedsymptomer.
Når man er psykisk syg, er tanker om selvmord, bolemiske reaktioner og andre voldsomme ting, en naturlig følge af sygdommen.
Hvis i ikke vil acceptere disse tanker i dagbøgerne, bliver vi usikre, og føler at vores tanker og reaktioner er uacceptable, og dermed at vi er uacceptable. Dette er næppe godt for nogen.
Dagbøgerne har tidligere fungeret som en tiltrængt frirum, hvor man ikke skulle tænke på at tilpasse sig en "normal" virkelighed. Dette er vel i grunden hele ideen med en dagbog, et sted hvor man kan være "sig selv".
Mange savner nu dette frirum, og føler sig usikre på hvad de kan skrive.
Derfor opfordrer vi jer til at genoverveje, om censur af dagbøgerne er en god foranstaltning.
Der er også bekymring omkring den nye Facebook knap under dagbøgerne. Vi er alle klar over, at det vi lægger ud i offentlige dagbøger er tilgængeligt for alle. Der er dog en meget stor forskel på Depnet og Facebook. Facebook er et sted hvor man viser sine succeser, og højner sin sociale værdi. Dette passer måske ikke så godt sammen med en dagbog fra depnet, som i denne sammenhæng let kunne blive latterliggjort.
Derfor ønsker mange knappen fjernet igen.
Kærlig hilsen
(alle dem som støtter, de har skrevet sig på i min dagbog)
Bambi-Manden
Mariave
Alle der skrev under her
Written by
Bambi-Manden
14. mar 2011 15:02
De fleste navne under brevet til Depnet røg ud, her er de :
Bambi-Manden
Mariave
Kathrine18
Heidibk
plys72
missmaria
chilled (støtter kun fjernelse af Facebook knappen)
jomfru
JFBs
tumlepigen
Mif20
macshy
tower84
agger03
AngelEyes
Nannamee
kabu
Nikoy88
lucylucy
Teresa (støtter kun fjernelse af Facebook knappen)
Sofo
Nattøs
Diddah
suzzi
gyla
Danielle40
JHN (støtter kun fjernelse af Facebook knappen)
Jeg er også usikker på hvad de mener
Written by
Isoperla
14. mar 2011 15:11
Det er godt at De skriver og siger man skal søge hjælp, hvis man er selvmordstruet.
Det kan godt være at jeg må ind og nærlæse Deres "brugeretikette" for jeg ved ikke om jeg burde holde min mund og lade være med at skrive mine tanker her.
Det er bare netop kommentar fra andre der får til at se nogle ting som jeg ikke kan få øje på.
Det jeg skriver kan jeg ikke give udtryk for på andre måder.
Jeg ved at jeg reagere meget hurtigt og påtager mig skylden for noget som ikke er adresseret til mig.
Jeg kan bare ikke finde ud af spilleregler og har aldrig kunne finde ud af at spille.
hmmm
Written by
Anonym
20. mar 2011 09:23
jeg har altså stadig en FB knap under min dagbog ??