Debatindlæg

Jeg lider selv af angst og kan godt forstå dig. Jeg har været på angst og forbi skole, som jeg kun kan anbefalde dig. Men de er desværre ikke i alle byer. Men man skal i gang og ikke gå i stå begynd med små skridt så længe du gør det hverdag, hjælper det i længten gå imod det du er angst for. F.eks. kan man ik gå i butikker, ja men så vælg en og begynd med at gå der hen hver dag stå så tæt på du kan gør det nogle gange og gå så et lille skridt vidrre.... ja det tager tid men det er det vær så have tålmodighed, så vinder du sidste ende.. :-)

men mit problem er at jeg ikke aner hvad jeg er angst for, og om jeg overhovedet har angst?:S har ikke fået en konkret diagnose, og så er det sku lidt svært at arbejde ud fra syntes jeg, men har fået fået at vide af en special læge indenfor området at det er ligegyldigt, om det er angst, depression eller stress, det tager alt sammen tid, så han mener at jeg skal tage den tid det tager, og have tålmodighed. han mener også at jeg hele tiden skal stritte imod når noget virker "farligt" og at jeg ikke må lade angsten vinde.

Hej Steffen

Jeg har mest erfaring med depression, men jeg har prøvet at have angstanfald, så jeg ved godt, hvad det er, og hvordan det føles.

Jeg tror ikke, at man kan give generelle regler for, hvordan man bedst tackler psykiske problemer. Man må se på den enkelte individuelle livssituation, og på, hvad der er årsag til problemerne. Og det er forskelligt fra person til person. Det, der er godt at gøre for den ene, kan være skidt for den anden.

Du skriver, at du er i behandling for angst, men at du ikke ved, om det i det hele taget er angst, du har, og hvis det faktisk er angst, så ved du ikke, hvad du er angst for.

Og det kan da også være svært at finde ud af, når kroppen giver så mange forskellige signaler, og når der desuden er så mange forskellige meninger om, hvad angst er, og om, hvad der er bedst at gøre ved angst.

Jeg opfatter først og fremmest angst som en kropslig reaktion. Kroppen reagerer af en eller anden grund, som om der er fare på færde, men UDEN at der rent faktisk er fare på færde. Selvfølgelig må der være en grund til at kroppen opfører sig sådan, og den grund må man prøve at finde ud af, hvis man skal løse problemet på langt sigt. Derfor er det godt at give sig god tid og have tålmodighed, som din behandler siger.

I masser af tilfælde ved man faktisk ikke, hvad man er angst for. Mange mennesker siger, at det er selve definitionen på angst, at angsten slet ingen genstand har, i modsætning til frygt, som altid er en frygt for noget bestemt.

De gange, jeg har oplevet angstanfald, har der faktisk aldrig været noget bestemt, som jeg var angst for. Men det er klart, at angsten opstod lettere i visse situationer, f.eks. i en bus eller i et stormagasin, end derhjemme. Min angst var et signal om, at jeg levede et liv, hvor jeg hele tiden var overbelastet. Og det er jo klart, at man får flere stress-påvirkninger, der kan overbelaste én, når man færdes ude blandt folk, frem for, når man sidder derhjemme i den trygge lejlighed. Derfor kom angsten især i en bus, men det var selvfølgelig ikke selve det at køre med bus, som jeg var bange for. Problemet var derimod, at mit nervesystem i forvejen var overbelastet og trængte til ro og til at komme i balance. Og derfor kom angsten, når de mange ekstra indtryk og påvirkninger fra folk i bussen stressede mig yderligere. I den situation er det ikke nogen god ide at presse sig til at gøre de ting, der udløser angstanfaldene.

For mit vedkommende var det altså ikke nogen god ide at øve mig i at gøre de ting, der udløste anfaldene. Men det ser jo ud til, at Nille havde gavn af det, sådan som hun skriver. Efter min mening kan man bare ikke give nogen generel vejledning, der gælder for alle.

Jeg har aldrig ”strittet” imod angsten, for jeg har betragtet den som en samarbejdspartner. Det var angsten, der gav mig signaler om, at jeg skulle leve på en måde, der ikke overbelastede mig. Hvis jeg havde taget afstand fra angsten i stedet for at samarbejde med den, ville det netop have været den direkte vej til at lade angsten vinde!

Men igen: At finde ud af, hvordan det forholder sig for dit vedkommende, kræver, at du har en dygtig behandler, som ikke bare vejleder dig ud fra nogle vedtagne normer, men ud fra et dybt kendskab til dig og til din problematik.

Derimod tror jeg altid, at det er gavnligt at dyrke motion, selv om jeg hader det ord, fordi det beskriver nogle meningsløse bevægelser, som man foretager for helbredets skyld, i stedet for at røre sig, blot fordi man har lyst til det!

Efter min mening er det altid gavnligt at få mere fokus på kroppen og glæden ved at bevæge sig i dans, leg, svømning og gode vandreture ude i naturen. Det er godt at have såkaldt jordforbindelse, dvs. at stå solidt plantet på sine ben og mærke underlaget under sine fødder. Det er en god modvægt til alle de mærkelige signaler, der farer rundt i kroppen.

Mange hilsner

Irsten

Mange gange for det flotte svar, som gav stof til eftertanke;)