Debatindlæg

Debatforum:  Snakkeforum

svimmel/osteklokkefornemmlese

Written by mulle 1. aug 2011 12:09

Hej derude...
vil lige høre om der er flere der har det som mig...jeg er nok ikke den eneste i verden, det siger min psykolog ihvertfald at jeg ikke er...men hvordan oplever i det, og vigtigst af alt, hvordan tackler i det...
Når jeg vover mig ud at handle, eller kigge i butikker med f.eks min søster/nabo etc.
så får jeg det, som lyn fra en klar himmel, at jeg bliver svimmel, og begynder at hyperventilere, og jeg føler at jeg går helt helt ved siden af mig selv, jeg skal bare UD af den butik, magter det bare ikke, får det somom jeg kommer i en osteklokke og kan slet ikke tænke...eller jo, tankerne myldrer rundt, og jeg tænker noget i retning af: nu falder jeg om, nu får jeg hjertestop, det er pinligt, og nu er der noget helt galt...jeg bliver simpelthen så bange, og samtidig ked af det og irriteret over at jeg får det sådan...og virkelig virkelig træt bagefter...jeg har en blanding af dep/stress og angst...jeg har gået i 3 år, uden at kunne få en diagnose, og har først fået den nu, ikke sært at det har udviklet sig, er bare blevet kastet rundt fra læge til læge og sygehus til sygehus i 3 laaange år.....HVORFOR tænker man så, har ingen af dem kunne sige hvad der var galt....hmm nå det røg lige lidt af sporet....kram til alle jer derude..

taler mig selv ned

Written by Anonym 2. aug 2011 08:57

Hej Mulle
Det, du beskriver, lyder rigtig meget som det, jeg oplever, når jeg bliver angst. Det sker især, når jeg er omgivet af mange mennesker, fx hvis jeg får forvildet mig ned på strøget en solrig lørdag formiddag. Får hjertebanken, begynder at hyperventilere og bliver bange for at falde om, får trang til at skrige og slå folk af vejen, så jeg kan komme væk væk væk. Det er meget ubehageligt. Men efter at have fået angstanfald forskellige andre steder har jeg lært at genkende følelsen som Angst, så prøver at tale til mig selv, når det sker, for at minde mig selv om at jeg ikke skal dø eller falde om.
Det er irriterende og ærgerligt, for jeg siger af og til nej til ting, udelukkende fordi det indebærer at være i en stor folkemængde.

Håber du kan se i mit svar, at du ikke er alene - vi er mindst to :)
Har du prøvet at tale til dig selv, når det sker? Jeg ved godt, at det er svært - og endnu sværere at tro på, at det "bare" er angst og ikke et eller andet forfærdeligt - men jo bedre jeg blev til at genkende signalerne, jo bedre blev jeg til at tale mig selv ned, og min angst når ikke at udvikle sig til egentlige angstanfald mere. Håber du finder ud af det :)

tirsdag

angst

Written by Anonym 3. aug 2011 20:47

Hej

Jeg kender det godt,.. jeg har det også nogle gange sådan. Jeg bliver svimmel, føler jeg er ved at falde, må holde fast i noget, får uvirkelighedsfølelse og føler, at gaden gynger.. ubehageligt.. men det er angst og stress. Jeg får det, når jeg bliver træt, har gået for meget, sovet dårligt, er bekymret etc.

Jeg prøver at komme til at sætte mig ned, lægge benene op, drikke noget vand og slappe af.. det plejer at hjælpe.

Vi er mange, der har det sådan.. rigtig ubehageligt..

mange hilsener
maxi

Angst

Written by MariaAsha 5. aug 2011 09:10

Hej,
Det lyder meget som panikangst - prøv at google panikangst eller gå ind på angstforeningens hjemmeside og læs om det - jeg har haft det meget i forbindelse med justering af min medicin
( Venlafaxin) og det er så skræmmende.
Venlig hilsen
Maria Asha
( ny herinde :) )

Svimmelhed/virkelighedsfjern

Written by Hoppehest123 29. mar 2016 19:40

Hej Mulle
Har det helt på samme måde, blot jeg næsten har det konstant. Har prøvet det meste indenfor medicin, uden at det virker. Er nu begyndt at tænke på om det er medicinen(50 mg Cipramil), der gør det. Har aftalt med min psyk sygeplejerske, st jeg forsøger at reducerer til 40, fra i morgen. Får du noget medicin?
Kram

Hej Hej

Written by Rabina 29. mar 2016 22:13

Du er desværre ikke alene.. Men derfor er det ikke rart for dig allievel.

Mit angst startede lidt som det du oplever, og det er da så ubehageligt. Jeg har haft begge mine børn med inde at handle og troede jeg skulle dø, troede aldrig jeg gik i en butik igen.

Hvor er det godt de har fundet ud af hvad du fejler så du kan få noget hjælp.

Håber du får det bedre

Mvh Rabina