Debatindlæg

Hej,

Jeg er gift med en vidunderlig pige, der i en årrække har kæmpet med depression. Hun har i en periode været på medicin, men stoppede i forbindelse med graviditet (fortsatte dog i psykolog behandling). Nu er hun på vej tilbage til arbejdsmarkedet efter endt graviditet, men står uden job og det frustrerer hende sammen med flere andre tænk.

Det giver til tider nogle meget voldsomme reaktioner, hvor hun bliver ekstremt vred. Hun kan nærmest vågne og være rasende fra morgenstunden. Andre gange bliver jeg vækket om natten ved at hun ligger og græder fordi alt er galt og intet er godt nok (slet ikke hende selv).

Jeg vil så gerne hjælpe min kone og prøver at give hende al den kærlighed jeg rummer til hende, samtidig med at jeg tager et ekstra slæb derhjemme. Men ind i mellem bliver jeg frustreret et kort øjeblik eller får lagt en tone forkert i en udtalelser, og så har vi en kæmpe ballade.

Hvad gør I andre for at holde ro på jeres kærlighed. Jeg vil jo heller end gerne min vidunderlige kone, men når hun reagerer voldsomt verbalt eller bliver ked af det, så er det hårdt. Jeg synes hun skyder alt væk og over på andre (typisk mig), og hun kan/vil ikke se anderledes på tingene.

Hilsen den triste ægtemand