Debatindlæg

Hej alle. det er 1. gang jeg er inde på denne side. Har nu hele dagen ledt med lys og lygte efter hjælp på nettet. Ja,eller bare et sted, hvor jeg kan få hjælp.
Kort fortalt er jeg en 44-årig pædagog. Fyret pgr.a. besparelser. Mor til 2 piger på 13 og 15 år. For 3 uger siden døde min mormor. Min mand blev først i 2011 opereret for diskusprolaps 2 gange indenfor 3 uger. - og nu står han for at skulle opereres igen, da de første operationer ikke har hjulpet. Aftenen før min mormors begravelse fandt jeg ud af, at min mand var utro på nettet. Jeg fandt breve og lign. hvor han søgte efter andre kvinder. Fandt breve, hvor han beskrev en allerede eksisterende kvinde. Da jeg spurgte ind til dette, fortalte han at det bare var noget opdigtet og at han aldrig havde eller ville føre det ud i livet. Og mente iøvrigt at det var ok at handle som han gjorde, sålænge det var anonymt.
MEN den sidste rest at tillid til verden, mit iforvejen sårede selvværd blev godt nok slettet totalt.
Idag sidder jeg, som så mange weekender i det sidste år, igen i sofaen. Tårene triller ligeså stille. Jeg får intet lavet. Har allermest lyst til at stå af dette liv.
Men min samvittighed, moral og opdragelse stopper mig. jeg har lært, at hensynet til andre kommer før mig selv. Derfor går jeg igen på det samme arbejde på mandag(som kommunen nok så flot har foranstaltet, dog som løntilskud, efter de har fyret mig.) De- motiverende. Jeg går på arbejde på dagpenge, registreret som ledig, selvom kommunen har kunnet bruge min arbejdskraft de sidste 7 år.
Jeg bruger så meget energi i hverdagen på at hænge sammen psykisk. Mine såkaldte veninder er reduceret til 2 stk. Resten er væk. Det er som om man har fået pest. Jeg snakker faktisk ikke med nogen om min situation. skåner mine børn. Snakker ikke med min mand, der går rundt med smerter hele tiden. På arbejdet siger jeg heller ikke noget. Det kunne jo være at det engang blev til at de ansatte een. Derfor er det ikke "smart" at virke svag udadtil.
Wouw. Det blev godt nok til lidt af en smøre. Men det kunne nok ikke gøres kortere.