Debatindlæg

Hej alle

Her er endnu et forskningsresultat, som viser det samme, som man har påvist i tidligere undersøgelser:

Hjernen kan tage skade af, at man har en depression. Der sker det, at et område i hjernen, som hedder hippocampus skrumper, og det giver problemer i form af hukommelses- og koncentrationsbevær.

Den gode nyhed er, at hjernen kan reparere sig selv, ved at danne nye hjerneceller til erstatning for de ødelagte, når depressionen går over. Men det er meget vigtigt, at man opsøger kvalificeret behandling, så depressionen kan gå over så hurtigt som muligt.

Forskningen er udført af professor Poul Videbech, og jeg har refereret den efter denne Internetside:

http://videnskab.dk/krop-sundhed/depression-kan-skade-hjernen

For min egen regning vil jeg gerne tilføje tre ting:

1. Der er forskel på at være deprimeret og at have en depression. Personligt tror jeg, at det udelukkende er rigtige depressioner, der kan give skader på hjernen – ikke milde tilfælde.

2. Har man en egentlig depression viser forskningen altså, at det er meget vigtigt at få den behandlet. I den forbindelse vil jeg gerne advare mod at lytte til de mange ”kloge hoveder”, der kritiserer, at så mange er i behandling for depression. Mange af de kloge hoveder (især sociologer) mener, at depression blot er en del af livets genvordigheder, som man må lære at leve med, og at det er forkert at tage medicin for depression. Men når det nu er påvist, at hjernen kan tage skade af depression, så må man da sørge for at få depressionen behandlet, efter min mening.

3. Min seneste psykiater advarede mig flere gange mod skader på hjernen. Han sagde til mig, at jeg ville blive senil i tidlig alder, hvis ikke jeg fik standset anfaldene af tilbagevendende, alvorlige depressioner. Der var bare det problem, at hans hjælp ikke havde nogen virkning. Alligevel blev han ved med at advare mig mod senilitet.

Jeg har da også haft virkelig mange depressioner, hvoraf de fleste var af svær art. Og jeg har desværre stridt mig igennem en del af dem uden antidepressiv behandling, fordi jeg i en årrække var meget betænkelig ved antidepressiver.

Man må derfor gå ud fra, at min hjerne har været skadet en del gange, men at den har repareret sig selv. I den forbindelse vil jeg gerne anbefale depressive at tage fiskeolie. Hjernen består af to tredjedele fedtstoffer, og heraf er en meget stor del de såkaldte essentielle fedtstoffer, som man især får fra fisk. Det siger sig selv, at hjernen behøver byggesten til at lave de nye hjerneceller af, sådan at man kan blive helt rask. Professor Poul Videbech anbefaler i øvrigt også fiskeolie til depressive, ud over den almindelige depressionsbehandling, dvs. psykoterapi og antidepressiver.

Det kan da godt være, at jeg bliver senil tidligt. Det er der jo i så fald ikke noget at gøre ved. Men den tid, der går godt, kommer ikke skidt tilbage. Så jeg spiser mit antidepressive middel (perikon) og min fiskeolie og klager indtil videre ikke over hverken hukommelses- eller koncentrationsproblemer :o)

Mange hilsner

Irsten