Debatindlæg

Hej hmm

Nej, dit problem lyder ikke underligt – tværtimod!

Det normale er jo, at man kan græde, når man er ked af det. Og det giver normalt en lettelse at kunne græde.

Men det er helt almindeligt, at der er nogle, der ikke kan græde, når problemet er depression.

Efter min opfattelse kan der være flere ting galt. Problemet er at finde ud af, hvilken årsag der er tale om i dit tilfælde.

Depressioner er forskellige. Som den anerkendte psykiater Poul Videbech udtrykker det: ”Nogle deprimerede føler sig kede af det og triste til mode, mens andre har svært ved at føle noget overhovedet. Det er, som om deres følelser er lammede.”

Hvis ens følelser er lammede, kan man ikke græde. Det er den type depression, jeg kender til. Jeg har aldrig kunne græde under en depression. Først når en depression var ved at gå over, kunne jeg græde, og jeg følte stor lettelse ved at græde.

Men du skriver jo, at den behandling, du har fået, har hjulpet dig, så måske er det ikke selve depressionen, der er kommet tilbage. Måske kan det være medicineringen, der er problemet, som du selv er inde på.

Jeg har faktisk oplevet, at antidepressiv medicin forværrede min depression, og min opfattelse er, at det skyldtes, at jeg fik en for stor dosis. Psykiateren bekræftede senere over for mig, at det nok havde været grunden. Du ved: For lidt og for meget fordærver alting. En for lille dosis virker ikke, og en for stor dosis antidepressiv medicin kan faktisk gøre en depression værre eller i hvert fald forlænge depressionens varighed.

Jeg vil anbefale dig at bede lægen om en blodprøve, så blodets indhold af medicinens virksomme stof kan blive undersøgt. På den måde kan det afgøres, om du får en for stor dosis medicin.

Så er der folk, der påstår, at antidepressive midler generelt nedsætter evnen til at føle sine egne følelser. Det er ikke min erfaring. Når et antidepressivt middel virkede, fik jeg netop mine følelser tilbage i fuldt omfang.

Jeg mener, at der i brevkassen for nylig har været et spørgsmål og et svar om dette emne. Prøv at se på et spørgsmål med overskriften ”Følelsestomhed efter Cipramil”, som står ud for datoen den 13. september.

Hvad der er tale om i dit tilfælde, ved jeg ikke. Men en blodprøve er et forsøg værd. Det kan være, at den giver et svar. Måske får du en for stor dosis medicin.

God bedring

Irsten

Jeg kender præcist til den oplevelse du har.
Jeg trappede ud af medicin for omkring 2 1/2 år siden.
Da medicinen var ude af kroppen begyndte jeg at græde, alle de tårer som havde været låst inde i de 5 år jeg tog medicin.

Lige nu er jeg i tvivl om jeg igen er ved at få en mild depression, men tøver med at få medicin igen.
Jeg har meget let til tårer de dage hvor tingene ikke kører for mig.
Jeg har en veninde som synes det er en ide at genoptage medicinsk behandling.
Men så kommer angsten for ingenting at føle.
Og hvis jeg ligesom bare sparer min ked af det hed op, fordi jeg ikke mærker det på medicin, så er jeg jo ikke kommet nogle vegne.
Så jo, jeg kender til følelsesløsheden grundet medicin, og det er stort set alle følelser der blir tågede, glæde, sorg, vrede mm.

Jeg har haft en depression og fik Cipramil og kort efter Sertralin
Jeg havde da ingen problemer med at føle, grine, græde efter medicinens indtog. Jeg fik mine følelser for livet igen og ja man kan da have dage der ikke er lyseblå indimellem, det kan vi alle.

Men tror mest at alt der er tale om en forkert dosis medicin (kan måles via blodprøve hos psykiater) eller at præperatet I har fået har været det forkert for jer,

Kan jo lige spørge jer, hvad mærke medicin I har fået, hvor mange præperater. ?

Hej... Jeg kender det alt for godt, hverken kan græde, grine eller det at blive gal... Jeg får mirtazpin, sercvel prolon og så er jeg på vej ud af literæx, mangler kun 1 pille for at være ude af dem. Grunden til, at jeg trappes ud af literæx er fordi min egen læge sagde, at flere af hans patienter havde nævnt netop det problem, at de ikke kunne mærke deres følelser, efter medicinering af literæx. Nu er jeg næsten ude af dem, har grædt 5 gange efter at jeg har været på vej ud af dem, men har stadig ikke følelsen af glæde eller følelsen vred og egentlig burde jeg græde hver dag, så frustreret er jeg, men det det gør jeg langt fra... Så ved ikke om noget af det andet medicin har samme bivirkning, selvom det ikke står på indlægsedlen, det gør det i øvrigt heller ikke på literæx.

Ja jeg er på sertralin 150mg
Jeg har efter medicinen indvirkning på mig, kunne jeg
Ikke rigtig følger ked af, jeg har svært ved at græde
Ligepludslig, men ja det har stadig nu og det er irriterende
.

Jeg trappede ud af mine netop fordi jeg følte alt var "godt" .. Græd ikke over de små ting osv men tog det så som det "rigtige"... Og var glad for at kunne tale om alle de ting, store som små der gjorde mig "ked af det"... Desværre langsomt efter mit stop er der kommet små ting igen men er blevet ved med at sige til mig selv sådan er det bare, det er meget normalt, andre har også de ting - hvilket nu er endt med at jeg er helt i kælderen igen .... Mine var også citalopram -
Er glad for at du gør opmærksom på du stadig har ting der skal ud og ikke bare tager det som bedring. Som de andre skriver, nævn det og fortsæt behandling.. Med mere, mindre eller andre piller - få det i dialog.. Så det er hele dig der er med i behandlingen.

Det er præcis problemet med antidepressiver. Du kan ikke græde og du kan næsten heller ikke føle lykke. Det hele er en grå masse, sådan som Depression i forvejen er. Man kan sige at depression måske i sig selv har en tendens til at sorg og tristhed og det kan medicinen vi snakker om måske tage toppen af. Den tager bare også toppen af glæden.

Det er helt befriende når man er ude af det at man kan tude løs :D

Hej alle sammen

Der er åbenbart en stor forskel på, hvordan det opleves at få antidepressiv medicin.

Der er nogle, der ligesom jeg har oplevet, at antidepressiv medicin – når den vel at mærke virker – giver én følelserne tilbage i fuldt omfang. Og det opleves som en stor befrielse, efter at man i kortere eller længere tid intet har kunnet føle på grund af depression.

Og så er der nogle, der oplever, at antidepressiv fjerner følelsesudsving, sådan at man hverken kan blive rigtig glad eller rigtigt ked af det.

Det har altid været min overbevisning, at sidstnævnte gruppe er forkert medicineret – enten fordi de får en forkert dosis eller et forkert præparat. For jeg har faktisk selv oplevet, at antidepressiv medicin havde denne forkerte virkning, og da var årsagen, at jeg fik et forkert præparat. Jeg har nemlig ingen gavn af SSRI’er. Jeg skal have et præparat, der øger virkningen af noradrenalin, og det gør SSRI’er ikke.

Jeg har endda oplevet, at min praktiserende læge mente, at antidepressiv medicin altid har denne følelsesudjævnende virkning. Og da måtte jeg jo fortælle ham, at han var forkert orienteret.

Jeg synes virkelig, at det ville være en god ide, hvis man fra ekspertside beskæftigede sig med dette. Jeg har aldrig set, at problemet er blevet belyst i fuldt omfang nogen steder.

Så, nej, Sreddy. Sådan er antidepressiver ikke nødvendigvis. Men at der er nogle, der oplever det sådan, kan jeg jo ikke bestride. Men så må I være forkert medicinerede.

Mange hilsner

Irsten

Jeg får også citalopram, jeg får den pga. Depression og angst, syntes den hjælper på begge dele. Jeg har det nok modsat af dig, jeg har mange følelser, tuder, griner bliver vred, syntes jeg mærker mig selv meget mere, bliver stadig lidt skræmt over følelserne, men det er egentlig meget rart at mærke sig selv. Så forstår godt det er et problem for dig ikke at kunne græde.

Måske er det ikke den rigtige medicin for dig, syntes du skal prøve at undersøge det.

Mvh Rabina

Jeg skulle have skrevet at jeg ikke får noget ud af det.

Det er ikke mange måneder siden jeg egentlig blev fortørnet over ham manden der var fremme med en stor kritik af antidepressiver, men efter jeg selv er kommet ud af det har jeg fundet ud af præcist hvor forfærdeligt det egentlig var at være på det.

15 år uden et fungerende sexliv, det må vel gælde næsten alle(mænd). I hvert fald var effexor på det område helt umuligt.

Men man kan selvfølgelig kun tale på egne vegne.det er dejligt hvis andre oprigtigt kan leve nogenlunde normalt med medicin.

Jeg har nu været på Citalopram i snart 2 år, og det har virkelig gavnet mig. Det mærker jeg både selv, men lige så vigtig min familie. Jeg har lidt af sygdomsangst lige så lang tid tilbage som jeg husker, det, og har altid være modstander af medicin. Jeg har være igennem utalige alternativer til medicin, men intet har hjulpet. I dag kan jeg kun ærgre mig iver min modtand, idet de har givet mig et helt andet liv. Nu er jeg måske en af de heldige, idet jeg ingen bivirkninger har - måske er jeg blevet lidt runder, men det tilskynder jeg at jeg nyder livet noget mere.

Bh

Jeg har også dårlige erfaringer med det, men det er én ting, en anden og på mange måder ligeså alvorlig ting, er at jeg ikke følte jeg blev troet på eller forsøgt forstået overhovedet, og jeg kan se det er et generelt billede.
Hvis man føler medicinen gør en følelsestom og grå, så er det depressionen man mærker, hvis man får problemer med det 6uelle, så er det også helt normalt under en depression, hvis man tager på så er det også normalt ikke at orke at røre sig så meget når man er deprimeret, osv. osv. osv. altsammen henføres det til det man bliver medicineret for.
Der er i høj grad generelt set mangel på vilje til at lytte og forstå og tage patientens egne erfaringer og vurderinger for gode varer.
Det er min erfaring, og det gør det svært efterfølgende at have tillid til systemet - synes jeg.