Debatindlæg

Debatforum:  Snakkeforum

Min samvittighed

Written by Anonym 12. nov 2011 01:49

Jeg har konstant dårlig samvittighed...over ALT! Jeg ved godt inderst inde, at jeg ikke har grund til at føle, som jeg gør. Jeg gør ikke andre ondt, jeg har ikke grund til at have dårlig samvittighed. Det er mest i forhold til min familie. Mest over for min mor...hun vil mig så meget godt og hjælper mig med så mange ting..hun gør alt for mig...så hvis noget ikke går, som det skal...så får jeg dårlig samvittighed. Hun har nogle gange hjulpet mig med projekter så som skole...sådan praktisk hjulpet med at stryge, klippe, klistre (design uddannelse!) og hvis jeg ender med ikke at bruge den del hun har hjulpet med, så er min samvittighed helt nede...Jeg får det også dårligt, over at have det dårligt!! Hun giver mig ikke den dårlige samvittighed...det er ikke hendes skyld, men min...den kommer bare fordi jeg ved, at det sårer hende at jeg er ked af det...Jeg har haft en rigtig godt år og hun er så glad på mine vegne, og fordi jeg har fundet mig til rette med venner osv her i udlandet...men hvis jeg ringer og er ked af noget, så har jeg det helt vildt dårligt...hvis jeg indrømmer at de dårlige tanker vender tilbage nogle gange, så kommer den dårlige samvittighed....hvis jeg er skuffet over mine venner, kommer den...fordi min mor er så glad for at jeg har dem!! Det giver ingen mening, jeg ved det!!
Jeg får nogle gange sådan en følelse af at have helt vildt ondt af folk...på en måde, som er som om, det er min skyld, at de har det dårligt...eller som om jeg føler det på mig selv...det er svært at forklare...kan blive helt ulykkelig over min lillesøsters problemer (som der nu er ret få af)...det kan opsluge mig helt og jeg har lyst til at græde over det, som var det på egen krop! Ofte får jeg dårlig samvittighed over ting, hun er ked af mens jeg er der..
Jeg har det dårligt over ting, jeg ingen kontrol har over...
Jeg kan ikke helt forstå mig selv...hvorfor skal det være sådan? Det er så svært at skyde tanken væk...og når den først har plantet sig, så giver den mig angst følelse...En angst for at blive rigtig depressiv igen...og dermed får jeg mere dårlig samvittighed, fordi jeg ved denne tanke erkender, at jeg måske kan blive syg igen....

Nogen råd????

Nogle forslag og tricks, som jeg har held med!

Written by irsten 12. nov 2011 07:50

Hej Justme

Jeg kender det godt. Sådan har jeg haft det hele mit liv. Og det er ikke godt at have så meget dårlig samvittighed og så mange selvbebrejdelser. Det tærer på ens livskraft.

Dog får jeg det ikke dårligt over ting, jeg ikke har nogen kontrol over eller ansvar for. Der er hovedsagelig tale om småfejl og dumheder, som jeg har begået i tidernes løb, som f.eks. at sige noget uheldigt på et uheldigt tidspunkt eller glemme et eller andet vigtigt – fejl, som alle mennesker kommer til at begå.

Det er fint, at du er et empatisk og medfølende menneske, der tænker på din søster. Men hvis det trækker dig i retning af depression, gavner det jo ikke engang din søster – tværtimod!

Vi, der har tendens til depression, må hele tiden sørge for, at vores modstandskraft er større end denne ulykkelige tendens.

Jeg har et trick, der hjælper mig til at mindske grublerier, selvbebrejdelser og dårlig samvittighed:

Når den dårlige samvittighed eller selvbebrejdelserne rammer mig, klager jeg mig højlydt, som om der var tale om en fysisk smerte. Den dårlige samvittighed føles jo som en pludselig, nagende smerte, og når vi slår os, klager vi os. Jeg synes altså, at det hjælper. Derefter bander jeg. Det er, som om bandeordene hjælper mig til at skubbe selvbebrejdelserne væk.

Dog kan man jo kun klage sig højt og bande, hvis man er helt alene. Hvis andre hører det, vil de jo undre sig. Men man kan altid hvisle: ”Satans også!”

Nu ved jeg godt, at der måske er mennesker, der har det dårligt med at bande. Men så kan man sige ”pokkers også” eller lignende, som ikke er så slemt ;o)

Jeg håber, at dette trick kan hjælpe dig.

I det hele taget har det hjulpet mig at udtrykke mine følelser og tanker konkret (i handling eller i ord), i stedet for at blot at lade dem fise rundt indeni, hvor de nemt laver ulykker. Man skal passe på med, ikke at komme til at gruble. Så er det bedre at skrive tankerne ned. Jeg skriver dagbog hver dag, og det hjælper mig også.

Du er måske mere den kunstneriske type, så måske kunne du give dine følelser og tanker et kunstnerisk udtryk ved at tegne eller male eller sy billedtæpper m.m. Hovedsagen er, at alt grubleriet kommer UD.

Jeg kender godt frygten for, at det alligevel skal gå galt – specielt på denne grå årstid. Nu skriver du jo, at du bor i et andet land, men når det er design, du lærer, så kan jeg ikke forestille mig, at klimaet er mindre gråt dér.

Jeg tror, at det er vigtigt, at vi løbende opbygger vores modstandskraft ved at sørge for at få lys nok, motion og tilstrækkeligt med søvn, samt vitaminer og mineraler. Og evt. tilskud af essentielle fedtstoffer. Alt dette vil modvirke tendensen til depression. Tag f.eks. lys fra en lyslampe, tag vitaminpille og fiskeolie og gå en rask tur ude i naturen i dagslys.

Jeg håber, at du kan bruge nogen af mine ideer ;-)

Mange hilsner

Irsten

P.S. Du skriver ikke noget om, at du får antidepressiver forebygggende mod depression. Hvis du gør det, skulle de jo gerne kunne skabe tryghed og vished for, at du ikke får en depression igen.

Hvis du ikke (længere) får antidepressiver, kunne du prøve at tage naturmedicinen perikon forebyggende mod depression, eventuelt kun i perioder, f.eks. i den grå vintertid. Jeg bruger selv perikon forebyggende mod depression. Hvis du vælger den lløsning, så er der lige nogle ting, du skal være opmærksom på, f.eks. at perikon ikke dur sammen med P-piller.