Debatindlæg

Debatforum:  Snakkeforum

Mavepuster til udsatte skolepiger

Written by Løberen 19. nov 2011 07:56

Det er slemt nok at få depression som voksen, men jeg bliver så trist, når jeg ved, at også mange børn - specielt piger - går rundt allerede i folkeskolens tidlige klasser og føler sig forkerte, triste, skader sig selv og overvejer at tage sig af dage.

Derfor ramte det også ekstra hårdt, da jeg så at denne "børnebog" netop er kommet frem http://kulturforunge.dk/2011/11/06/pelle-pophar-og-panodilpigen-af-gunvor-reynberg/


Jeg har siddet i gruppeterapi med mange forskellige piger, da jeg var yngre, og jeg hørte alle deres livhistorier med mobning og hvordan mange bagtalte dem endnu mere, efter de havde fået problemer og havde forsøgt selvmord første gang. Det var meget kortere til andet selvmordsforsøg, fordi "snakken i kulisserne" lagde et endnu hårdere pres på pigerne.

Men nu skal skolebørn alligevel læse "sjove" bøger om "Panodilpiger" - det er jo også lækkert for mobberne i klassen, hvis man lige har læst "Pelle Pophår og Panodilpigen", og en af pigerne de bliver sure på, går og ser trist ud. Så er der jo lige et øgenavn til hende "Panodilpigen".

Og hvad så den dag, det netop rammer én af de mange piger, der netop har forsøgt at tage livet af sig med panodiler. Hvordan vil hun så føle det?

Skræmmende, at forfattere skal hjælpe til med øgenavne.

Jeg kan næsten ikke holde tanken ud, at der nu er piger rundt omkring i landet, der skal til at kaldes 'Panodilpigen' blandt mobberne.

Har du nogle tanker om hvordan du ville have reageret, hvis du var blevet kaldt 'Panodilpigen' i skolen?

Mange hilsner Løberen

UDSATTE PIGER

Written by Anonym 19. nov 2011 10:50

Løberen - jeg synes, det er nogle gode betragtninger, du skriver.
Jeg vil foreslå, at du sender forfatteren en mail med dine synspunkter.
Og så kan vi håbe, at folkeskolelærerne tager afstand fra bogen og undlader at bruge den.

Grape:

Written by Løberen 20. nov 2011 11:39

Det har jeg skam allerede gjort. Det var ikke fordi jeg ønskede vejledning, men fordi jeg ville høre hvad andre syntes. Og om de har oplevet noget lignende selv?

Hej Løberen

Written by Anonym 20. nov 2011 19:59

Jeg har ikke selv læst børnebogen og først hørt om den nu.

Det var da godt, at du skrev en kommentar, uden vejledning. Det er altid en god begyndelse. Panodilpiger har mange øgenavne som fx. cuttere og emuer. Og er der altså kommet en bog.

Jeg kommer til at tænke på bogen "glaspigen", som jeg heller ikke har læst, men handler om cutting. I min barndom var der bøgerne "Tudemarie" og "SpørgeJørgen" - sidstnævnte fik smæk for sin spørgelysten. begge bøger skrevet i en anden tid.

Jeg har ingen holdning.