Debatindlæg

tag en god bog med, så kan du sidde lidt i fred.

Bliver det for meget socialt så gå en tur.

Hej Lukkede øjne - og alle andre, der har problemer med julen

Jeg har stort set altid haft problemer med julen. Der er flere ting galt:

Julen ripper op i gamle traumer, fordi min far som regel var meget uligevægtig og rasende eller endda voldelig lige i de dage. Min far drak ikke alkohol, så det var ikke det, der var problemet. Årsagen til hans reaktion var hovedsagelig, at han syntes, at der blev brugt for mange penge på julegaver, selv om gaveindkøbet efter nutidens målestok var umådeligt beskedent.

Jeg tror, at der er mange, der har et sådant ømtåleligt forhold til julen. Hvis ikke det er gamle traumer som hos mig, så er der noget andet galt, f.eks. nogle forventninger, som aldrig helt bliver opfyldt, fordi de andre, som man skal holde jul med, har andre forventninger.

Og når familien rummer brudte parforhold og nye kærester og børn og ”papbørn”, så komplicerer det sagen yderligere.

Ud over ovenstående problematik, så er der det problem, du nævner, Lukkede øjne, at man ikke altid magter at være social. Jeg har haft adskillige svære depressioner i mit liv, og en del af dem er faldet sammen med julen, så jeg kender det kun alt for godt.

Men selv nu, hvor jeg er depressionsfri, har jeg det sådan, at jeg ikke har LYST til alle de arrangementer, der er i forbindelse med julen. Jeg har efterhånden indset, at jeg skal sætte tempoet ned i den mørke årstid og gå lidt i hi. Jeg kan egentlig sagtens klare at være social i julen, for jeg kan jo hvile ud bagefter, men hvorfor skal jeg tage mig sammen til noget, jeg ikke har lyst til, når det nu ikke er nødvendigt?

Er det ikke det, vi skal lære – os, der har en tendens til at få depression? Altså at finde ud af, hvad vi har lyst til og behov for, og indrette vores liv i overensstemmelse med det, så vidt det er muligt, i stedet for at tvinge os selv til noget, vi ikke magter.

Nu kan jeg forstå på dig, Lukkede øjne, at du har modstridende følelser: På den ene side vil du gerne være sammen med andre juleaften, men på den anden side frygter du, at du ikke magter at være social. I den situation synes jeg, at det er et udmærket råd, Wittgenstein giver, at du kan tage en bog med, så du kan sidde lidt i fred med den, eller måske gå en tur for dig selv.

Men lige præcis juleaften kan det måske være svært at finde et sted, hvor man kan være i fred, hvis huset er fyldt med julegæster, og jeg er sikker på, at de andre vil synes, at det er mærkeligt, hvis du forlader selskabet juleaften for at vandre rundt på de øde gader og stræder. Og du vil muligvis også selv have en forladthedsfølelse i den situation – en følelse, der bliver forstærket af de andres reaktion.

Derfor vil det være en god ide at forberede de andre på, at du måske lige går lidt for dig selv juleaften, så de ikke laver en hel masse dramatik ud af det, men tager det som noget helt naturligt i den situation, du er i.

I de hele taget tror jeg, at det er en god ide at finde ud af, hvad vi har det bedst med at gøre, og så gøre det, uden dårlig samvittighed. Hvis man har små børn, er man selvfølgelig nødt til at prøve at gøre julen så god som mulig for dem. Og ellers bare fortælle de andre, hvad vi helst vil, så ingen i misforstået godhed arrangerer noget for os, som vi ikke magter.

Der er en forestilling om, at det skulle være forfærdeligt at vær alene i julen. Hvorfor mon det er sådan? Efter at jeg i en årrække har taget mig sammen til at holde en normal jul, har jeg nu igen besluttet at gøre, som jeg helst vil. Jeg orker ikke at være vidne til børn, der bliver syge af forventning og kaster op og heller ikke det opskruede gaveræs.

I stedet for læser jeg gode romaner og går ture. Jeg nyder den flotte julebelysning i andres haver. Lige præcis i julen siger jeg til mig selv, at jeg ikke vil tvinge mig selv til noget som helst, men bare hvile mig og gøre, hvad jeg har lyst til.

Mange hilsner

Irsten

Kære Irsten.

Du ramte fuldstændig plet med de ting du skriver.
Jeg er rørt over dine ord. Og det giver mig en ro på, at du kan sætte ord på hvad det er jeg tumler med af tanker over denne juletid.
Så mange forventninger, forventninger som jeg ikke føler jeg kan leve op til. Og gæsternes reaktion på, hvorfor jeg mon går så meget til og fra selskabet. Men som du siger, hvorfor ikke gøre det jeg har mest brug for. Ro omkring mig, også selvom det er jul.

Tusinde tak for dine ord - de vel blive læst igen og igen.

Wittgenstien, det var en god ide med en bog eller en lille gå tur. Men på netop sådan en aften, tror jeg at jeg har for mange tanker kørende til at kunne sætte mig med en bog.
For slet ikke at tænke på de nedladende kommentarer der vil komme til det.

Men rart at vide, at jeg trods alt ikke er alene om det.

tak

Kunne du ikke juleaften, være den lille "hjælpenisse". Så du følte at du var en hjælp. Sørge for at gøre en del af de praktiske opgaver (mad, kartofler, opvask, kaffe anretning, servering osv.), noget som du måske kunne konc. dig om uden at det krævede at du var sådan snakke-social. Evt. spørge om nogle vil med på en frisk-luft gåtur, eller tage en selv.

Så kan du måske sove hele 1. juledag med god samvittighed.

Kære du.

Efter jeg er blevet klar over, at jeg faktisk ikke er asocial har jeg fået det lang nemmere ved at trække mig. Jeg bliver i stedet fyldt op af sansemæssige indtryk, og på et tidspunkt bliver det for meget. Lydene, lugtene de mange synsindtryk osv. sådan en aften, trætter os syge. Enten går jeg en tur eller også lægger jeg mig i værtindens seng. ( Hvilket, de værtinder jeg besøger, synes er fuldstændig i orden).
De mennesker jeg kender, kan godt forstå mig, når jeg fortæller dem, hvordan jeg har det.

God jul!

Kærlig hilsen