Debatindlæg

jeg er lige startet i behandling af depression og jeg er 22 år. jeg søgte læge, da min mor opfordrede mig til det og fordi min hverdag slet ikke hang sammen til sidst.
jeg har været hos ham to gange, og jeg tør ikke rigtig være ærlig. jeg er netop startet på medicin og har været hos en psykolog en enkelt gang, men hun ville dog først se mig igen når medicinen virkede.
det der slår mig er at min psykolog sagde "nå. jeg kan se du har fået en henvisning fra din læge. mild depression".
puha. for det første har jeg en følelse, af at min læge ikke helt tager mig alvorligt, da han allerede er bevidst om at jeg går med selvmordstanker. det hele har været meget grænseoverskridende, selvom jeg ikke har delt særlig mange tanker med ham endnu.
nu skal jeg se ham igen i morgen og jeg kan mærke jeg allerede lukker helt i følelsesmæssigt. jeg vil gerne fortælle ham hvordan min hverdag ser ud, og at jeg har lyst til at opgive alting, men jeg synes det er svært og pinligt! - og jeg er bange for ikke at blive taget alvorligt, hvis jeg ikke sidder og græder.

jeg forestiller mig, at jeg ikke er den eneste der er eller har været i en lignende situation og kunne rigtig godt bruge et par hjælpende ord.