Debatindlæg

Hej

Jeg har været herinde engang for et par år siden, men slettede min profil, fordi jeg blev træt af den dårlige stemning.
Nu er jeg dog tilbage, fordi jeg virkelig har brug for hjælp.

Jeg afsluttede i juni 2011 en 2½ år lang depression. Hvad gjorde mig endelig rask? 300mg Venlafaxin og 75mg Seroquel.

Jeg stoppede hos lokalpsyk i december, men fortalte dem først om mit ønske om at blive gravid. Psykiateren der fortalte mig at der ikke var nogen risiko ved Efexor/Venlafaxin, udover at 20% af de nyfødte ville få abstinenser de første par dage i form af gråd og problemer med at amme.
Seroquel derimod er der ikke lavet undersøgelser af, men jeg er på en meget dosis og derfor mente psykiateren at jeg skulle blive på dem. Især fordi det tog os meget længe at finde den rigtige medicin og den rigtige dosis af både Venlafaxin og Seroquel.

Nu er jeg gravid og jeg og min mand er overlykkelige. Scanning viste at jeg er i uge 10+1 i dag. Udover de sædvanlige læge- og jordemoderbesøg er jeg blevet henvist til Teamet for sårbare gravide, som bl.a. tager sig af gravide på medicin. Jeg var til min første samtale i onsdags (hvor vi fik en dejlig scanning, hvor alt så godt ud) og det lød ikke på fødselslægen som om mit medicinindtag bekymrede ham.

Men jeg kan ikke lade være med at bekymre mig. Man læser så meget om misdannelser og fosterdød pga. lykkepiller i medierne. Og selvom Venlafaxin teknisk set ikke er lykkepiller, kan jeg ikke lade være med at bekymre mig...

Hvad siger jeres erfaringer eller bekendtes oplevelser om gravid på medicin?

(PS. det skal lige siges at min kusine sidste år fødte en dejlig dreng. Hun var på 150mg Venlafaxin - men det er jo halvt så meget som det, jeg er på)