Du er her:Mødestedet » Debatten » Debatindlæg

Debatindlæg

Debatforum:  Snakkeforum

Selvmord, hjælp

Written by Ingen 17. feb 2012 23:27

Jeg er fortiden dagspatient på en ungdomspsykiatrisk afdeling, men jeg synes ikke at jeg får det bedre.

Så jeg har besluttet at jeg vil begå selvmord.

Har allerede planlagt hvornår og hvordan. Men her de sidste par dage inden, har jeg alligevel tænkt over det, og måske skulle jeg søge noget hjælp. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre!

hej

Written by mimmi 19. feb 2012 01:06

Jeg kan nok ikke hjælpe det store. Men synes da du skal hive fat i en på afdelingen som du har tillid til og fortælle om dine tanker. Det er altid en god ting at sige tingene højt. Og tit kan den man deler sine tanker med sætte nyt perspektiv på tingene.
Hold ud :)
Bedste ønsker - Mimmi.

Hvad gør du præcis for at få det bedre?

Written by studerende21 19. feb 2012 09:54

Hej du
Det er da træls, du har det så skidt. Det tager rigtig lang tid at få det bedre, og man skal selv arbejde SÅ meget for det. Det hjælper ikke "bare" at være dagpatient. Det er hårdt arbejde. Ja du slipper for smerte osv ved at begå selvmord (hvis det lykkes. Tænk på, at du kan ende som 100% invalid, hvis det ikke lykkes, hvilket det som regel ikke gør). Og hvad med din familie og venner? Vil du ødelægge deres liv? For det gør du i den grad, hvis du tager dit eget liv. Så konklusion, du skal blive ved med at kæmpe. Det med at sige det højt til en fra afdelingen er en fin ide :)

Knus herfra

Tak

Written by Ingen 19. feb 2012 15:51

Jeg har prøvet at snakke med flere om det, men der er ikke rigtig nogen der vil lytte til mig ellers er de bare ligeglade. Det med at kæmpe for at få det bedre kan jeg ikke rigtig holde ud mere, har været syg med angst og depression i et år nu. Men jeg tænker rigtig meget over hvad der kommer til at ske, for egentlig har jeg jo ikke lyst til at dø, da jeg kun er 15 år. Men jeg kan ikke rigtig finde en anden udvej.
Tak for rådene, jeg vil prøve at kæmpe videre så meget jeg kan.

- Men hvis ikke er der så nogen der ved hvor mange panodiler man skal tage?

Pige

Written by Lunaj 19. feb 2012 16:16


Håber virkelig du får hjælp pg får det bedre..
Syntes ikke det er okay at spørge hvor mange panodil man skal tage for ikke at leve.. ved du kun er 15 år men tror du godt nok der er nogen der villle fortælle det???
Er det ikke nu depnet burde gå ind og gøre noget???
Syntes de må på banen nu...

sorry forkert overskrift ingen skulle der stå

Written by Lunaj 19. feb 2012 16:20

ved jo ikke om du er en pige eller dreng

Søde ven

Written by studerende21 19. feb 2012 17:01

Selvfølgelig er der ingen, der vil fortælle dig, hvor mange panodiler, du skal tage. Til gengæld kan jeg fortælle dig, at en forgiftning med selv enorme mængder panodil yderst sjældent er dødelig. Til gengæld er det almindeligt med 1: enorme smerter, som man ikke kan behandle selv med morfin og 2: uoprettelige leverskader. Er det virkelig det værd? Hvorfor tror du, folk er ligeglade? Arbejder de ikke på en afdeling, hvor de hjælper unge i din situation? Du må tale med nogen igen. De skal lytte.

Ingen hjælp at hente

Written by Ingen 19. feb 2012 17:11

Jeg er en pige. Det kunne jo godt være at nogen ville fortælle mig hvor mange man skal tage. Den anden mulighed er at springe ud foran toget, for det overleve man sjældent på. Og jeg har fortalt mange af de voksne der arbejder på afdelingen om det, men ingen gør noget. Var døgnpatient der i to uger også sendte de mig hjem fordi der ikke var plads til mig længere, og det har kun gjort tingene værre. Men ingen vil lytte til mig.

Selvfølgelig vil vi ikke hjælpe med selvmord

Written by studerende21 19. feb 2012 17:32

NEJ. Der er ingen, der hjælper folk med selvmord her. Hvorfor skulle man hjælpe dig af med livet? Hellere hjælpe dig ind i livet. Og spring ud foran et tog?!? Og ødelægge dig selv totalt?!?! Og hvad med den stakkel, der kører toget? Vil du virkelig ødelægge vedkommendes liv?!? For det er lige præcis hvad du gør, hvis du springer ud foran et tog. For slet ikke at tale om dem, der skal samle resterne af dig op. Og hvis der er folk, der ser på... Og hvad med din familie? Venner? Tror du ikke, du også vil ødelægge rigtig meget for dem ved at tage dit eget liv? Det tror jeg. Jeg kan fortælle dig, at min bedste veninde i gymnasiet forsøgte at tage sit eget liv, og det var nok det værste, jeg har oplevet. Her små 10 år senere gør det stadig ondt langt ind i sjælen. Så nej min ven, du skal kæmpe. For din egen skyld først og fremmest, men hvis det ikke føles som om det er det værd (og det gør det jo ikke altid, når man har det skidt), så kan du i det mindste kæmpe for andres skyld.

Du kan jo også overveje at tage din far eller mor med eller en anden voksen, du har tillid til. Så kan de måske tale med store bogstaver til de voksne på afdelingen.

Hvilken behandling får du præcist på afdelingen? Hvis du fx taler med en psykolog, så kan du jo sige det der.

Ligeglade

Written by Ingen 19. feb 2012 17:41

Det tænker jeg også rigtig meget over, vil jo ikke ødelægge andres liv. Det ville jo være forfærdeligt, men det er mit liv også. Mine forældre ved det også godt, men siger ikke rigtig noget til det, de tror at jeg har det meget bedre end hvad jeg egentlig har det.
Jeg får ikke særlig meget behandling, jeg er der hver dag, går i skole og snakker med en behandler et par gange om ugen. Men det eneste jeg snakker med ham om er min spiseforstyrrelse, han siger aldrig noget om det med selvmord, selvom han godt ved det.

Hvis du ikke snakker om det

Written by studerende21 19. feb 2012 17:43

Din behandler kan ikke læse tanker. Hvis selvmord fylder meget mere end det gør nu, så må du sige "lige pt fylder selvmordstanker altså rigtig meget". Så må spiseforstyrrelsen ligge lidt. Og ja det er dit liv. Hvorfor ikke udnytte det i stedet for at smide det væk?

Hov

Written by studerende21 19. feb 2012 17:44

Hov jeg mente hvis selvmord fylder mere end det gjorde FØR

Fortæller ikke

Written by Ingen 19. feb 2012 17:50

Jeg fortæller måske ikke hvor meget det egentlig fylder. Men det er fordi det er rigtig svært for mig at tale om, og hvad skulle han kunne gøre imod det. Men jeg har ikke lyst til at leve mere, smide det væk er alt hvad jeg har lyst til.

Skrive

Written by Lunaj 19. feb 2012 19:07


Måske kan du skrive dine tanker ned til din behandler tit er det nemmere at skrive end at tale om tingene..
Måske tage en kopi af det du har skrevet på siden her og vise ham
Knuz Luna

Kære Ingen

Written by Anonym 19. feb 2012 20:39

Der er altid en vej ud - også selvom du ikke vil tro på det. Når du gør det ultimative, kan du ikke fortryde. I morgen kunne være en bedre dag end idag.

Jeg håber du stadig læser med.

Hvis du kommer i ungdomspsykiatrien, gætter jeg på at du har en psykiater tilknyttet og jeg synes som Lunaj, at du skal prøve at skrive dine tanker ned og - hvis du tør - lade din behandler se det skrevne.

Da jeg var ude i tovene, skrev jeg det hele ned og viste min behandler. Tro mig, de bliver begejstrede, og får en hel ny viden om den smerte du går med, og kan derfor også bedre hjælpe dig.

Gør nu ikke noget uovervejet.

Knus

Ja skriv ned

Written by studerende21 19. feb 2012 21:23

Det kan være meget lettere at udtrykke sig på skrift end mundtligt. Når man skal sige noget, der er så svært, så kan man komme til at gå i baglås, hvilket ikke er så underligt. Så god ide med at skrive ned :)

Tak

Written by Ingen 19. feb 2012 21:39

Jeg takker for alle rådene. Vil prøve og se om jeg kan få skrevet det ned, selvom det nok vil blive rigtig svært for mig, har nemlig ingen anelse om hvad jeg kan starte med og hvad jeg overhovedet skal skrive.
Men selvom jeg så fortæller det til min behandler, hvad kan han så gøre, mange har prøvet men det vil jo ikke ændre min mening? Eller stoppe mig?

Det skader ikke at prøve

Written by studerende21 19. feb 2012 21:42

Du skal sige det til ham. Lige meget hvad. Og han skal reagere. Skriv HELT ÆRLIGT hvad der sker med dig. Og det er fuldstændig lige meget, hvis det er lidt rodet. Bare start et eller andet sted. Din behandler skal nok finde mening i det :)

Jeg kan jo prøve

Written by Ingen 19. feb 2012 22:00

Jeg kan jo prøve. Men har nævnt det før til ham, og der reagerede han slet ikke, så hvorfor skulle han så gøre det nu? Der er jo ikke rigtig noget han kan gøre alligevel.

Du kan også gøre det simpelt....

Written by studerende21 19. feb 2012 22:12

ved at printe denne her tråd ud :) Så ved han. hvad der sker med dig, og at du ikke føler, du bliver lyttet til.

Hjalp ikke

Written by Ingen 20. feb 2012 21:57

Fortalte alt til min behandler i dag. Først så det ud som om han lyttede til mig, selvom jeg havde svært ved at formulere mig, da det er så svært at tale om. Men efter noget tid, sagde han bare "det var da ikke så godt at du har det sådan". Og ikke andet, også sendte de mig bare hjem, det får virkelig en til at tænke dumme tanker. Lige nu ved jeg ikke rigtig hvad jeg selv kan finde på, har fuldstændig ramt bunden, og ingen vil hjælpe mig op igen.

Viste du ham dit indlæg

Written by studerende21 21. feb 2012 09:43

Viste du ham indlægget? For så er det mere tydeligt for ham. Næste gang du snakker med ham, så gentag det for ham, vis ham indlægget og sig "jeg har brug for mere hjælp". Nogle mennesker skal have ting skåret ud i pap :)

Ja

Written by Ingen 21. feb 2012 15:46

Ja, jeg viste ham hele indlægget. Men stadig det eneste der er fokus på er min spiseforstyrrelse, og de hele tiden holder øje med om jeg spiser. Der er ingen der rigtig gør noget for at mine selvmordstanker forsvinder, og det gør jo at jeg ikke får det bedre. Men jeg bliver ved med at fortælle hvor dårligt jeg har det, men føler stadig at jeg ikke blive lyttet til. Så ikke meget hjælp at hente der, men hvad kan man ellers gøre?

Psyk. skadestue

Written by kontedreun 21. feb 2012 22:01

Jeg synes du skal kontakte psyk skadestue om aftenen, når tankerne melder sig. Så vidt jeg har kunnet læse ( har meget svært ved at koncentrere mig når jeg læser, så undskyld hvis jeg har misforstået noget) er du dagspatient og har derfor ikke nogen tilknyttet om aftenen og i weekenden. Gætter på at selvmordstankerne er mest påtrængende når du ikke er på afdelingen og synes du skal kontakte proffesionelle. Der findes også livslinien som du kan ringe til om aftenen. Nogle gange hjælper det bare at sige det højt.....Håber virkelig du finder kræfter til at kæmpe mod trangen

Du kan jo spørge

Written by studerende21 22. feb 2012 09:26

hvorfor de ikke lytter mere til det... Måske er der en grund. De er ikke ligeglade. Måske tror de ikke, de tanker er så slemme. Og det skriver jeg ikke, fordi jeg ikke tror på dig. Nogle gange skal folk bare have banket ting ind i hovedet.

Indlagt igen

Written by Ingen 25. feb 2012 14:12

Nu er jeg så blevet indlagt som døgnpatient, og bliver holdt øje med hele tiden. Så må man håbe at det hjælper. Men tak for alle feedbacks det har hjulpet mig.

Det var godt

Written by studerende21 26. feb 2012 11:23

Det var godt at høre. Ja lad os håbe, det hjælper. Nu er jeg helt nysgerrig. Hvordan fik du dem så til at fatte, at du har så stærke selvmordstanker?

Det går bedre nu

Written by Ingen 26. feb 2012 14:45

Det var faktisk fordi at jeg her forleden dag snakkede med en af de andre behandlere og hun forstod mig meget bedre end min egen. Men alligevel ikke nok til at der blev gjort noget, men så her i fredags fik jeg det rigtig skidt og fortalte nogle meget konkrete planer jeg havde lagt om at begå selvmord, og der hørte de så efter, og de fik mig indlagt igen. Jeg synes allerede nu at det har hjulpet lidt, jeg mærker i hvert fald mere ro i mig selv. Så nu ser jeg frem af, og lægger forhåbentligt de tanker lidt på hylden.

GODT

Written by studerende21 26. feb 2012 16:36

Hvor er det flot, at du fortalte om dine konkrete planer. Det har ikke været nemt. Nogle gange skal man være konkret. Måske har folk "bare" troet, at du var træt af livet... Det er de fleste med psykisk sygdom i perioder. Men dit har jo været værre, og det har du fået fortalt. SÅDAN!

Ned af bakke igen

Written by Ingen 9. apr 2012 01:03

Nu var alting ellers begyndt at se så lyst ud. Skulle her om en måned, færdiggøre min 9. klasse eksamen, og jeg havde faktisk begyndt at få det bedre. Men ja, alligevel ikke. Har det rent ud sagt af helvede til nu, og jeg har planlagt at jeg vil begå selvmord imorgen. Og nu er det endeligt! Hele denne uge har bare været forfærdelig, for nu har alle fundet ud af at jeg er blevet voldtaget! Hele to gange endda... Og ja herhjemme blive jeg som sædvanlig stadig banket, jeg kan simpelthen ikke klare mere. Jeg føler at jeg knokler løs hele tiden, både med en svær depression, min angst og det med at jeg skal holde alle glade og i godt humør, så det ikke går udover mig selv. Nu er det nok, jeg vil ikke mere. Farvel til alle jeg kender og holder af, selvom der nok ikke er nogen der læser det her, så er det mit selvmordsbrev... :D

Stakkels dig

Written by Anonym 9. apr 2012 09:03

Bare jeg kunne gøre noget for dig. Det er frygteligt, at man komme så langt ud, som du er. Jeg er god at snakke med og god til at lytte. Skriv bare.
ejlersenpeter@gmail.com

håber du kæmper videre

Written by nini 11. apr 2012 21:03

Jeg er ny her, og har lige læst alt dette og bliver meget berørt. Jeg havde en veninde der begik selvmord, som 16-årig og tro mig - det påvirker dybt! Selvom du måske tænker at det ikke betyder noget om du er her eller ej lige nu for menneskene omkring dig, så tro mig det gør det! Det var det der udløste min depression og jeg ved virkelig godt hvordan det er ikke at kunne holde livet ud og være alene med det uden at få den rigtige hjælp.
Men du skal kæmpe videre - for andres skyld og fordi der også er så meget skønhed i verden! Det er ikke til at se når man er nede i et dybt dybt hul, men det kommer - du er så ung endnu.
Jeg håber inderligt at det ikke er for sent og at du finder nogle der virkelig vil lytte til dig og hjælpe dig med at kæmpe videre til lyset kommer :)

Er her stadig

Written by Ingen 20. apr 2012 18:58

Har nu været igennem tre selvmordsforsøg... men intet virker. Er lige kommet tilbage fra hospitalet efter at have taget piller.
Er der ikke nogen der ved hvad man skal gøre for at det ikke fejler?!?

?

Written by Eideticker 22. apr 2012 02:15

Why hello there!

Touché, "Ingen" - Jeg kan ikke engang i mit værste mareridt forestille mig det sted du er i lige nu. Jeg har dog virkelig ikke i sinde at skrive en cliché-kommentar med alt det du sikkert har hørt før. Jeg nænner ikke at beskrive den sympati jeg har for dig, for jeg tvivler virkelig på at du vil have den. Jeg respekterer ønsket om valget af selvmord, hvis det er dét du ønsker - for når alt kommer til alt så kan jeg kun forestille mig hvad du har været igennem, men jeg kan ikke opleve det samme, og da jeg alene umuligt kan forestille mig din smerte, vil jeg ikke fortælle dig at selvmord er et forkert valg. Jeg vil dog sige dette ,"nobody". Skriv til mig på "Hellion.celetus@gmail.com". - Det er alt jeg vil sige. Dertil vil jeg give dig absolut ingen grund til at skrive til mig! Grunden til at skrive til mig er kun noget du kan finde... Men anse dette for et gamble at jeg tror på at du kan finde en grund.

- Hvis du skriver til mig, så vil jeg dog kræve én ting af dig, og kun én: Giv mig dit fornavn (Eller hvad du ønsker at kaldes) For jeg nægter simpelthen at kalde dig "Ingen". As for me? Mit navn er Aksel :)



Tak

Written by Ingen 22. apr 2012 15:57

Tak, vil overveje at skrive når jeg lige finder overskud til det.
Mit navn er Josephine.
Udskriv Udskriv Tip en ven Tip en ven