Debatindlæg

Min erfaring med behandlere i det psykiatriske system er overvejende ikke særlig god.

Jeg blev som ung syg, diagnosen var manio-depressiv og jeg blev indlagt på Rigshospitalet på lukket afdeling. Jeg var meget manisk og psykotisk. Jeg var der i 3 måneder og det var en forfærdelig tid. Jeg oplevede, at sygeplejerskerne på afdelingen bare delte medicin ud til patienterne og der efter hurtigt forsvandt ind på kotoret igen. Patienterne havde ikke adgang til kontoret. vi måtte pænt banke på døren, hvis vi havde noget at spørge om.
Ind i mellem fik jeg en samtale med en psykiater. Om det hjalp ved jeg ikke, men jeg var lykkelig, da jeg endelig fik meddelelsen, om at jeg kunne udskrives.

Efter hospitalsopholdet skulle jeg kontakte en psykiater og jeg fik fat i en på Amager. Jeg skulle besøge ham en gang om måneden. En behandling foregik meget hurtigt. Jeg kunne få at vide, at jeg så depressiv ud og så skulle der proppes mere medicin i mig. Jeg var hans patient i tre år, så kunne jeg ikke mere. Jeg fik så meget medicin, at jeg gik rundt i en døs. Jeg besluttede derfor, at opsøge en anden psykiater og her var jeg heldig. Han forstod min situation og begyndte straks at reducere mit medicinforbrug. Jeg fik det meget bedre og kunne efter hånden føre en normal tiværelse.

Min kones veninder er næsten alle sammen enten sygeplejersker, pædagoger eller psykoterapeuter. Det mest irriterende er, at høre på deres opfattelse af, hvad jeg har bedst af og om hvordan jeg får det bedre. Noget af det de siger går igen, de mener jeg helt klart skulle spise salat og begynde at løbetræne. Det har jeg bestemt ikke lyst til og for yderligere at forarge dem, ryger jeg stadig, fordi jeg synes det smager godt og virker afstressende.

Om foråret år 2011 var jeg indlagt på Bispebjerg hospital lukkede afdeling med en depression. Det samme gentog sig som for flere år siden. Sygeplejerskerne delte medicin ud og forsvandt der efter ind på kontoret. Intet havde ændret sig.

Lyspunktet kom da jeg opsøgte værestedet Pinta i Vanløse. der fik jeg simpelthen den bedste behandling jeg nogen sinde har fået i det psykiatriske system. her er man søde ved hinanden og man bekæmper tristhed med humor. Det er bare den bedste medicin, man kan få. Så kan de godt gå hjem med deres meninger om, at man bare skal løbetræne for at komme ud af problemerne. Personalet, det vil sige pædagogerne, er altid parate til at trøste og hjælpe brugerne. Hurra for dette sted.

Med venlig hilsen

Peter Ejlersen

Løvetandsvej 32
2700 Brønshøj