Debatindlæg

Hej Maj
Konsekvenserne af sygdommen depression kan være vidtrækkende. Ved mig har det måske været noget mindre end ved andre, men alligevel kører jeg rundt i samme rille som for 2 år siden, hmm.

Kort fortalt så kan jeg ikke overkomme ret meget, bliver hurtig træt i hovedet, husker dårligt og glemmer meget. Dårlig korttidshukommelse. Melder ofte fra til ting som jeg gerne vil deltage i, men ved at jeg ikke kan passe mit arbejde, hvis jeg laver noget om aftenen. Bliver ofte ramt af en håbløshedsfølelse og lysten til at give op. Giver dog ikke op, men føler at hver dag er en kamp. Kamp for at huske og give mine børn en god barndom.

Spørg hvis du vil vide mere.

Hej Maj

Jeg tror, at det er vigtigt at gøre opmærksom på, at depressioner er forskellige fra person til person. Årsagerne til depressioner er forskellige, og depressioner opleves forskelligt, og det er individuelt, om den enkelte depressive bliver helt rask bagefter eller ikke.

Jeg har haft mange depressioner, hvoraf de fleste har været af den svære art. Min oplevelse har været, at jeg blev helt rask efter hver depression, men at der så kom en ny efter et stykke tid. Og det var jo nok, fordi jeg til at begynde med ikke fik gjort noget ved selve årsagen til, at jeg fik depressioner. Tværtimod knoklede jeg endnu mere, for efter en langvarig depression var der jo meget, der var blevet forsømt, og som skulle indhentes.

Men nu har jeg lært at mærke efter i min krop, sådan at jeg ikke længere overskrider grænserne for, hvad jeg kan magte. Og jeg har lært at sætte grænser for, hvad jeg vil finde mig i fra andre menneskers side. Og jeg øver mig hele tiden i at mærke, hvad jeg har behov for og brug for, sådan at jeg ikke længere først og fremmest opfylder andres behov, i stedet for mine egne!

Så konsekvenserne af mine depressioner har vel været positive. Men jeg må sige, at det har været en hård måde at lære det på. Jeg ville ønske, at jeg havde lært den slags som barn, så jeg ikke skulle have været igennem så meget lidelse.

Du må meget gerne citere mig. Det er jo alligevel anonymt!

Held og lykke med opgaven!

Mange hilsner

Irsten

jeg er en gammel kone på 64 år:-) jeg blev ramt af en alvorlig depression for ca. 5 år siden.

Jeg er ikke blevet så rask, at jeg kan undvære min depressionsmedicin- og det sker ofte- hvis man rammes i en høj alder, ifølge min læge.

Dog kan jeg nu med medicin passe min hverdag og det jeg skal- har en del frivilligt arbejde og forskellige tillidsposter.-Og en stor familie:-)

Jeg kan dog mærke, at jeg skal tage mig selv alvorligt, da jeg har let ved at køre træt- og så er det hvile, der skal til. Må melde afbud til fester og andre ting, hvis jeg får et af disse træthedsanfald. Jeg er ophørt med at have arbejde- af anden årsag- men er helt sikker på, at jeg ikke ville kunne klare at have et lønarbejde, hvor man jo ikke lige selv kan tilrettelægge tingene, og tage en eller to dages fri i ny og næ, når det kræves- på grund af træthed.

En konsekvens af min egen sygdom er også, at jeg har lært at tage andre menneske alvorligt- når de bliver ramt -f.eks . af depression.

I må gerne citere mig.

Mvh

Jeg er kvinde på 39 og du må gerne citere mig

Hej Maj. Jeg er 52 år og har været manio-depressiv siden, jeg var 21 år. Jeg har haft en del manier og depressioner. Jeg har været indlagt på hospitalet med en svær depression. På hospitalet har de været flinke til at hjælpe mig ud af depressionen. Det der har irriteret mig mest er, at hjemme skal venner og familie blande sig i min sygdom. De gør det selvfølgelig af en god mening, men hvorfor skal jeg altid høre på, at jeg burde dyrke noget motion og spise sundt. Det har gjort, at jeg ikke ser nogen af disse mennesker mere. En yderligere konsekvens af min sygdom har været, at folk enten er blevet bange for mig, nok fordi man desværre hører at nogle psykisk syge er voldelige, andre har fravalgt mig som ven og familiemedlem, fordi de nok er bange og usikker over for min sygdom, men det er sørgeligt. Den eneste der har været trofast og forstående er min kone. Hun har hjulpet mig meget. Du er meget velkommen til at citere, hvad jeg har skrevet og jeg fortælle dig endnu mere, hvis du har lyst. Skriv eventuelt til: ejlersenpeter@gmail.com Med venlig hilsen Peter

Du skal være meget opmærksom på, at der findes almindelig depression med almindelig nedtrykthed. De lette tilfælde behandles typisk med psykologsamtaler, de svære tilfælde med medicin og psykolog.

Så findes der maniodepressive, som i dag kaldes bipolar. Den er arvelig og kan ikke bahandles med terapi som ved almindelig depression - men kun ved medicin.

Du skal også være opmærksom på, at depressionsramte hvadenten det er affektiv altså bibolar eller almindelig depression, at der kan være andre diagnoser. De andre diagnoser kan faktisk godt gribe ind i depressionen, så man ikke får det "rene" billede af depressionen og dens negative konsekvenser.

Synes du skal gå på hjemmesiden:
depressionsforeningen.dk

Så kan du danne dig et indtryk af hvad depression er, så du er forberedt på de mange forskellige svar du vil få herfra.