Debatindlæg

fyr på 32 som oprindeligt kommer fra nordjylland... jeg er for nogle år siden flyttet ned til min kæreste i den sydlige del af landet...
for ca 3mdr siden blev jeg vinterfyrret... Jeg skulle have startet for ca 3 uger siden... men brød sammen dagen inden, hvor jeg sagde at jeg ikke vidste om jeg havde lyst til at blive boende hernede og dermed starte med det nye arbejde.. -det endte med at jeg fik udskudt starten på mit nye arbejde, men vi fik efter nogle dage endnu en snak hvor vi snakkede om at slutte vores forhold. vi aftalte at jeg skulle tage til nordjylland i nogle dage, og så tage den derfra...
Det resulterede bare i at hele min verden braste sammen. Jeg fortrød alt! og kunne slet ikke klare tanken om, ikke at skulle være sammen med min kæreste...! min kæreste behøvede tid... -men i og med at hun kunne abstrahere mere fra det (pga. vandte omgivelser, samme dagligdag) blev der tydeligvis en stor uligevægt, fordi at jeg ikke havde andet at tænke på.... ALT var revet væk under benene på mig!
Jeg fik nogle akutte psykologsamtaler i nordjylland, og det hjalp... (lige indtil næste dag).
Jeg lagde kortene på bordet overfor min kæreste... om hvordan jeg havde det, med at jeg følte mig langt væk fra problemerne osv, og hun sagde at hun syntes jeg skulle komme hjem og så måtte vi se hvordan det gik...
nu er jeg så kommet hjem, vi har hygget os sammen ... haft god sex.. meeeen, hun virker som om at hun stadig er meget i tvivl... jeg har på fornemmelsel at hun tror at jeg bare "føjer" hende for at jeg ikke vil miste hende. Hun fortalte mig at, hun faktisk havde bestemt sig for at sige stop lige inden jeg skulle komme tilbage... men at hun ikke kunne alligevel... det skræmte mig vildt meget!!! (havde marreridt om det inat). jeg havde gået hele dagen og glædet mig til at vi skulle hygge iaften.... men pludselig skulle hun noget andet... (vi havde dog ikke aftalt at vi skulle hygge, men det regnede jeg med).
Sagen er den at jeg ikke aner hvad jeg skal gøre.... Jeg skal jo starte nyt arbejde på tirsdag og føler mig enormt presset nu!!! -for hvis ikke vi skal være sammen flytter jeg tilbage til nordjylland igen... (har det meste at mit netværk der)...
Jeg har altid haft meget svært ved at starte på nyt arbejde.. (en form for præstationsangst).
Jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre... er så ked af det indvendig...kan slet ikke leve uden hende.. tænker grimme tanker hvis det ikke går med os!!! Jeg går med en konstant uro indeni... havde håbet på forløsningen da jeg kom hjem, men den udeblev!!
Jeg sidder alene iaften og venter på hende.. har lige taget lidt beroligende....
kære andre brugere derude... Jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre!!!

Hjælp...