Debatindlæg

Kære alle. Jeg håber at i kan give mig et svar, som jeg inderligt brænder efter.

I december konstaterede min læge at jeg lider af depression, og satte mig på 20 mg Citalopram. Jeg havde det fint 2-3 uger efter, som han sagde, at det var den tid det tog før medicinen virkede. Desværre fik jeg en nedtur igen i februar, og denne gang har selv medicinen ikke virket. Jeg er stadig i samme nedtur, og den har varet i ca. 3 måneder nu. Mit skema går i opture og nedture. Jeg opfylder alle symptomerne på maniodepressivitet/Bipolar sygdom, dette er dog ikke noget jeg selv har konstateret, men derimod mine nærmeste.
Min far og min tante lider af bipolar til den grad, at de nærmest har ødelagt sig selv med alkohol og cigaretter. Jeg ser hverken min far eller min fars familie mere, da det var ham der gjorde mig hvad jeg ville kalde "syg" i hovedet.

I mine "nedture" sker der dette:
Jeg er nedtrykt, og kan græde i timevis over ingenting.
Jeg har ingen meninger, og føler mig komplet håbløs. På et tidspunkt var min eneste tanke, at jeg skulle have været en abort.
Min hjerne går meget langsomt. "Tandhjulene" går i slowmotion.
Jeg gider overhovedet ikke være sammen med mine venner, til familiefødselsdage og kommensammen, og jeg var nærmest umulig at trække ud af døren selv når jeg skulle med ud og handle.
Jeg sover alt for meget, men samtidig så sover jeg meget dårligt, med stærke mareridt, der efterlader mig i svedbade når jeg vågner.
Jeg orker slet ikke noget som helst. Jeg er kort sagt, gået i stå. Sex er et totalt no-go for mig, hvilket er unormalt når man bla. er teenager og hormonerne kredser.
Jeg er blevet trukket ud af skolen, da jeg slet ikke lavede noget, og jeg sad bare og græd i frikvarterene på toilettet. Jeg kunne ikke klare alle de mennesker.
Jeg så sort på alting, og ligemeget hvad det var, så kunne jeg kun se det negative.

I mine "opture" sker dette:
Jeg er ligefrem skræmmende glad, laller rundt som en idiot, skal være sammen med alle, og elsker alle. Jeg får impulsive idéer, som altid er ude af kontrol. Jeg anskaffer mig ting, uden at ville have dem, eller for den sags skyld, har råd til dem. Min hjerne kører meget meget hurtigt, og mange idéer flyver frem og tilbage, det er ét stort kaos. Jeg ser mig selv som komplet overlegen, og tør ikke pålægge ansvaret på andre, bla. i gruppearbejde, da jeg ser dem som inkompetente. Jeg kan løbe 5-10 km om dagen, og samtidig have energi nok, selvom jeg dog kun sover en 5-6 timer pr. døgn. Jeg taler meget, og forklarer om alt mellem himmel og jord. Jeg føler mig slet ikke hindret i noget som helst, og meningerne kommer strømmende, selvom de kan virke sårende. Jeg er overoptimistisk, og alt er bare for godt. Jeg går meget op i mig selv i den periode, og går med både makeup, pænt tøj og opsat hår. Jeg får et ekstremt overskud om morgenen, og specielt om aftenen har jeg svært ved at falde i søvn.
Hvad er jeres skud?