Debatindlæg

sidder her og stirrer ud af vinduet og har rigtig meget lyst til at ringe til nogen, snakke med nogen... men tør ikke, tør ikke at ringe og fortælle de nærmeste til mig, hvordan jeg har det hvad jeg føler og tænker, for de vil ikke forstå det, de vil tro jeg er mærkelig ved at blive sindsyg...

nogen gange på de dårlige dage, når min kæreste siger til mig at han elsker mig og er der for mig, kigger jeg ham i øjnene for at se om jeg kan læse ham, om det er rigtigt det han siger..
jeg ved jo godt at det er rigtigt på de gode dage, men på de dårlige er der ligesom om der sidder en lille person på min skulder og hvisker til mig at det passer ikke det han siger, du kan ikke tro på det, han bliver træt af dig og din depression og forlader dig...
nogen gange på de dårlige dage, har jeg bare lyst til at sige negative ting til min kæreste, såre ham med ord, hvor jeg bagefter bliver ked af det, får dårlig samvittighed og selvværd... hader mig selv når jeg får de dage....