Debatindlæg

Kære Kvinde1955

Jeg ved, at dit forslag er oprigtigt ment, og jeg vil helst ikke optræde som lyseslukker…

MEN…

Min mening er, at man skal passe lidt på med at forsøge at påvirke andres humør. Ens eget humør kan man påvirke lige så meget, det skal være – også med film osv. Men hvis en person har en dyb depression, kan det virke modsat, hvis nogen prøver at muntre vedkommende op med film eller vittigheder.

Jeg husker engang for mange år siden, hvor jeg boede et sted, hvor folk virkelig ”kom hinanden ved”. Naboer hjalp hinanden, og det var jo fint.

Kort tid efter at jeg var flyttet dertil, fik jeg en dyb depression. Jeg ville helst passe mig selv, og jeg havde det derfor svært med, at naboerne ville hjælpe. De kendte intet til depression, og deres forslag var derfor tit helt ude i skoven. Det var noget med, at jeg skulle aktiveres eller opmuntres. Men jeg ville bare være i fred. Jeg var imidlertid alt for høflig til – uden videre – at afvise dem.

En aften ringede to naboer på døren. De ville tydeligvis ind og snakke med mig. Jeg kunne ikke finde på nogen god måde at afvise dem på, så jeg lod dem komme ind. De kendte ikke noget til depression, men de havde set, at der ville komme en udsendelse i fjernsynet med Dirch Passer. Den ville de gerne se sammen med mig. Formålet var selvfølgelig at få mig til at grine.

Det blev en forfærdelig aften. De to gæster sad og skrupgrinede af Dirch Passer, og jeg sad og blev mere og mere stiv og forkrampet og nedtrykt. Jeg følte, at situationen var totalt absurd. Min sindstilstand var jo ”forkert”, og det førte til, at jeg begyndte at bebrejde mig selv, at jeg ikke var i stand til at grine, sådan som mine to venlige naboer forventede. Det var forfærdeligt!!!

Da jeg blev rask, kunne jeg godt se, at jeg den aften bare − på en pæn måde − skulle have bedt de to gæster om at gå. Men i situationen magtede jeg det ikke. Depressive har tit svært ved at sige fra. Det er derfor, at jeg lige vil advare mod at forsøge at muntre depressive op med film osv. Det kan somme tider have den stik modsatte virkning.

Mange hilsner

irsten

Det kunne være en rigtig god idé med at samle forslag at få en griner. Pyt med at de ikke helbreder depression, film man får en griner af er rigtig sundt. Det ER jo bevist at et godt grin er med til at hele sindet. Man bliver hurtigere rask og udskrives tidligere.

For kvindernes vedkommende kan jeg varmt anbefale "slemme, slemme piger" Den lo jeg af, selv da jeg var i det sorteste hul.

Men for ikke at mændende skal føle sig udenfor, kan jeg anbefale "America's funiest homevideos" der vises fra 6'eren. De er skidesjove og løfter stemningen på den fede måde.

Knus Carlsen

af Victor Borge

Det er hylende morsom selv midt i den dybeste depression med eller uden selskab.

Man vælger selv om man vil pines med andre eller se den på sine egne betingelser.

Latter adskiller sig fra en anden spontan mosomhedsreaktion, smil, ved at være ledsaget af karakeristiske stødvise lyde, der fremkommer ved krampelignende sammentrækninger af mellemgulvet. Hyppigt sker det samtidigt med at munden åbnes på vid gab, så tænderne blottes og øjnene bliver til smalle sprækker. Mennesker er udstyret med særlige lattermuskler som er i funktion i sådanne tilfælde der får mundvigene til at trække sig udad. I særligt kraftige tilfælde løber øjnene samtidigt i vand. Der findes dog også mindre voldsomme og mindre anstrengende former for latterudbrud.

Jeg har fuld tiltro til, at både jeg selv og de øvrige depnetbrugere, er i stand til at stoppe en film på sekundet, de føler, den ikke er noget for dem. Ligeså er jeg sikker på, at en bog bliver kylet i hjørnet efter få minutter, hvis den gør trist i stedet for glad.
Jeg opfordrer jo ikke til, at nogen skal overtræde nogens sfære på nogen måde.

Venlig hilsen

Hej Kvinde1955

Jeg kan se, at mit indlæg alligevel er blevet taget fortrydeligt op. Det var – som skrevet – ikke min mening at være lyseslukker.

Nej, du opfordrer på ingen måde til, at nogen skal overskride grænsen til andres sfære :o)

Det, jeg bare i al stilfærdighed ville gøre opmærksom på, var at man som depressiv ikke altid er i stand til at beskytte sig selv mod andres velmente, men ofte forfejlede råd. Folk, som ikke selv har prøvet at have en depression, tror, at det er virksom medicin mod depression at opmuntre og aktivere den depressive. Og depressive strækker sig ofte vidt for at tilpasse sig andre mennesker, fordi de føler skyld over at være syge.

Det er fint, at du har tiltro til, at andre Depnetbrugere på sekundet vil stoppe en film, der ikke er god for dem, eller kyle en bog væk, der ikke har nogen god indflydelse.

Men den tiltro har jeg altså ikke. Der er så mange tendenser i tiden, der går ud på, at folk med djævlens vold og magt skal lære at tænke positivt. Og en depressiv kan sagtens være så dårlig, at han eller hun slet ikke kan sætte grænser.

Det var bare det, jeg ville sige :o)

Mange hilsner

Irsten

http://dagenssundhed.dk/velv%C3%A6re-og-sk%C3%B8nhed/velv%C3%A6re/smil-og-grin-dig-sund

Drengene fra Angora. Så noget forleden. Meget var plat med noget fik tårerne til at løbe ned af kinderne på mig af bare grin. Det er især cykelholdet Team Easyon, der gør det ved mig. Prøv engang.