Debatindlæg

Når man sidder foran nogle mennesker som man troede man endelig var blevet nogenlunde enige med om tingene og at der var fremskridt. i det hele..og at man så pludseligt får af vide at ens barn har været indlagt på psyk for nogle mdr. siden og er det igen...det er ubeskriveligt hårdt. At man får af vide at man er skyld i det, er endu hårdere, specielt når kontakten har været afbrudt i 1 1/2 år! At man intet kan gøre, det er svært. At man ikke må henvende sig med brev eller ringe. At man føler man er bedre stillet hvis man sagde farvel til det hele - det er sådan jeg har det lige nu. Jeg ringede ud til psyk. men fandt ud af at de ikke må oplyse hvordan det går mit barn - mit barn ville få det af vide at jeg havde ringet - så det måtte jeg glemme alt om, ville jo ikke bryde reglerne som mit eget barn har lavet! Det er meget svært som pårørende at ens nærmeste udelukker een og det er ikke første gang. Det er det samme som at blive umyndiggjort. Håber ikke i skal opleve noget lignende.