Gravid+medicin?
Written by
Anonym
18. nov 2012 09:44
Hej alle.
Nu er det sådan at jeg har det rigtig skønt, skal snart flytte fra bosted til en lille lejlighed for mig selv og har mig en dejlig kæreste jeg har været sammen med i 7 måneder.
Vi har begge vores problemstillinger, jeg med min paranoide skizofreni og han med sin ADHD.
Vi er begge på medicin, han er på en del forskelligt, bl.a. Ritalin, Orfiril, Paroxetin, Seroquel, Buprenorphin og Truxal. Jeg er på 4 piller om dagen - 60 mg Cymbalta, 15 mg Abilify, 150 mg Seroquel Prolong og 15 mg Alopam til natten.
Nu er det sådan at vi begynder lige så småt at overveje, at blive "gravide" - og når jeg siger lige så småt, MENER jeg lige så småt - vi snakker tidshorisonten som at jeg MÅSKE stopper med p-piller om et år. Vi skal lige have det bedre begge to og vi skal forhåbentlig flytte sammen om 6-9 mdr.
Men jeg har en masse spørgsmål/overvejelser som jeg gerne vil dele med jer.
Jeg har hørt at det ingen betydning har for barnets velbefindende om manden er på medicin. Kan det være rigtigt? At der ikke kan ske noget under undfangelsen, med ægget, når han nu er på alt den medicin?
Nu er jeg jo ung og uvidende, men er det kun under graviditeten der kan ske komplikationer eller også under selve undfangelsen? Eller er det mere et spørgsmål om, at man enten bliver gravid med et (fra starten) sundt barn, eller man slet ikke bliver gravid?
Nu er jeg jo ikke på særlig meget medicin, men er godt klar over, at medicin ikke er godt for et foster. Er der nogen der ved om man kan skifte over på noget medicin der ikke skader barnet?
Sidst jeg undersøgte det hos min distriktssygeplejerske sagde han, at der ikke var forsket nok i det til, at man kunne give nogen som helst form for medicin under graviditet, så jeg skulle simpelthen trappe helt ud af medicin. Men samtidig har jeg læst på nettet, at det sådan set er bedre at være på lidt af den "rigtige" (graviditetsvenlige) medicin, frem for at man f.eks. går i psykose under graviditeten, da dette kan skade barnet mere end hvad medicin kan.
Nu er jeg jo på både antipsykotisk og antidepressiv (+beroligende/angstdæmpende (Alopam)) medicin. Jeg tror, at jeg bedst kan undvære den antidepressive (Cymbalta), da min antipykotiske (Abilify og Seroquel Prolong) også har en lidt antidepressiv effekt.
Realistisk set, ville jeg kunne trappe ud af stort set det hele, undtagen Abilify som har hjulpet mig meget. Jeg ved jo at jeg SKAL ud af Alopam da den er vanedannende (benzodiazipin), og det er jo under ingen omstændigheder godt at give barnet abstinenser til benzoer fra det er født.
Er der nogen der kender til Abilify i forbindelse med graviditet?
Jeg har stadig symptomer en gang imellem, såsom overvågningsfornemmelser og paranoia, og jeg ved jo godt at jeg skal have det meget bedre inden jeg overvejer at få et barn. Jeg er overbevist om, at et roligt miljø fri for stress og jag gør en indvirkning på psyken og dæmper eventuelle symptomer. Lige nu er jeg stresset og spændt på min flytning den 1/12, men jeg håber at der kommer ro på når jeg er faldet godt til. Jeg vil gerne kunne give mit barn de bedste forudsætninger, og det betyder at det ikke skal være lige her og nu jeg skal være gravid. Men jeg er glad for, at min kæreste og jeg er enige om at det er den vej vi skal gå på sigt.
Håber at I kan hjælpe mig med alle mine spørgsmål og overvejelser derude. God søndag!
Har lige været gravid
Written by
Mazen
23. nov 2012 12:51
Jeg har selv lige været gravid og fået et barn - på medicin. For mig betød det meget at jeg kunne være rask (dvs. ikke depressiv eller manisk) og samtidig at barnet ikke skulle tage skade!
Der er meget delte meninger omkring dette emne. De fleste er dog enige om at det er bedst at være på medicin for at derved undgå at moderen bliver syg og ikke kan tage vare på sig selv og barnet.
Nogle mener 'milde' antidepressivaer som Zoloft er bedst. Desuden har der lavet en del undersøgelser med den type. Men som det har været fremme i medierne, sker der svære misdannelser i få tilfælde og det burde jo nødigt ske, selv i få tilfælde!
Jeg går selv ind for Venlafaxin (eller i Efexor), selvom der kun er lavet en undersøgelse for det første trimester hos 1200 gravide. Jeg var selv på 225 mg Venlafaxin under graviditeten og samtidig 75 mg Seroquel (Seroquel er ikke testet på gravide, men jeg tager en lav dosis, så de mente at det ikke ville være farligt). Derudover gik jeg hos Teamet for sårbare gravide på Skejby Sygehus, hvor de holdt øje med barnets udvikling og min psykiske tilstand. På den måde sikrede de barnets bedste på trods af medicinen.
Nu vil jeg snakke ligeud omkring din situation:
Du lyder rigtig intelligent og velovervejet, hvilket beroliger mig, for det at få et barn er en stor opgave. Min mand har også ADHD og når han svigter (for det kan være for hårdt for ham), SKAL jeg være der for at tage mig af vores søn.
Derfor er det yderst vigtigt at du er klar til det mht. din sygdom! Jeg vil mene at du skal på medicin, som du kan tage under graviditeten og være sikker på at du er stabil og rask på den medicin. Så skal du følges tæt af både en fødselslæge, som scanner barnet regelmæssigt for at sikre at det ikke har slemme misdannelser og ligeledes af en jordemoder eller psykolog, som holder øje med din tilstand. Graviditet sender en masse hormoner rundt i kroppen og det kan være farligt, når man har en psykisk sygdom.
Du skal først undersøge grundigt om mandens medicin kan give misdannelser. Hvis sædcellerne bliver påvirket, kan det give misdannelser... Du skal være forsigtig med at blive gravid før du er helt klar til det, for misdannelserne kan komme lige fra undfangelsen. Misdannelserne kommer primært i det første trimester. I nogle tilfælde vil misdannelser være så slemme at det fører til en spontan abort, men nogle fostre kan overleve med de værste misdannelser (kender en, hvor barnet næsten ingen hjerne havde, kun nok til at overleve - og hun var ikke på medicin - så hun måtte få en abort. Det var hårdt for hende).
Du kan gøre dit bedste for at undgå at barnet får misdannelser ved at vælge den rigtige medicin. Og hvis barnet får så svære misdannelser, der vil forhindre at barnet kan leve udenfor livmoderen, vil du blive tilbudt en abort.
Men jeg synes at du skal være klar over at barnet kan få misdannelser (selv hvis du ikke var på medicin), som ikke er så slemme at man vil abortere det. F.eks. hjerteproblemer eller nyremisdannelser. Og du skal være klar på at kunne tage dig af sådan et barn, hvis det skulle ske. For det kan ske for enhver.
Det er et ordentlig projekt, I har for jer. Det kræver ufattelig meget overskud, både at komme på ny medicin, være gravid og specielt at få barnet. Men det er vidunderligt at få et barn, så det er det værd på sigt!
Vær sikker på at din kæreste og du kan finde ud af at bo sammen, kom på noget medicin som er mere sikker (det er hverken Abilify, Alopam eller Cymbalta) og vær sikker på at du er stabil og rask før I går videre.
Jeg kan læse på dit indlæg at du er meget intelligent, så jeg er sikker på at du, ligesom jeg, ikke roder dig ud i det der projekt før I alle er helt klar til det. For det er den største fejl, man kan lave - psykisk syg eller ej!
Du må undskylde, hvis mit indlæg blev lidt rodet, men jeg har siddet med min dreng indimellem og så bliver man distraheret.
Min graviditet gik rigtig godt og min dreng er sund og rask. Lige nu er jeg lidt bekymret fo
Hejsa..
Written by
Teresa
23. nov 2012 14:09
Hvis vi nu tager alt medicin-problemet væk og det at du har den diagnose du har, og at din kæreste har ADHD, så er der bl.a. tilbage at du egentlig kun er 20 år. Hvilket i min verden stadig er meget ungt.
Jeg ville sige... Du burde være stabil i en 2-3 år uden nedture, blive lidt ældre og først forsøge nyt medicin før du overvejer børn.
Du har masser af år at blive gravid i. Og jeg tror ikke tiden er til det lige nu... mest pga din alder og fordi du ikke har været stabil længe nok.
Jeg går selv med samme tanker. Jeg har depression + angst.. har en rask kæreste.. er 33 år, har tonsvis af erfaring med småbørn som dagplejer... min kæreste er helt rask. Jeg tager kun antidepressiv medicin... men jeg mener stadig IKKE det ville være en god idé at blive mor, før jeg bliver helt stabil.
Jeg ønsker dig alt godt og dermed også børn i fremtiden. Men jeg syntes du skal lægge idéen lidt på hylden for nu og lave tiden råde... og også give dig lidt mere "år på bagen"..
Der er masser af tid :)
Krammer herfra.