Debatindlæg

nøj hvor er jeg træt, køre på 5 dag med et minimum af søvn, har intet overskud overhovedet.
Kan slet ikke overskue at jeg skal til psykolog om et par timer og dele ud med hende om hvordan jeg har det, jeg ved bare det blive en stor tude tur for jeg har haft en seriøst lorte uge, for samtidig min knægt hjem i dag, er sku ret hårdt at skulle være på og være glad når han er i nærheden efter sådan en samtale.
Jeg er så træt af denne her påklistrede facade jeg smækker på hver gang jeg skal ud blandt "normale" mennesker, jeg prøver virkelig at sige til mig selv at det er helt okay at jeg har det af helvedes til, men det føles sku ikke okay...
Hvorfor bliver man altid mødt med så meget manglende forståelse.
Løb ind i en jobkonsulent i mandags som åbenbart havde noget Kognitivt terapi erfaring som mente at hun kunne få alle mine problemer til at forsvinde med et par samtaler, jeg mener.... hvordan fanden kan man være så arrogant, hun drænede mig fuldstændig for alt hvad der holdte bare en smule sammen på mig, jeg har stort set ikke grædt i de 3år jeg har været depressiv men hun trykkede bare på et eller andet inden i mig og jeg har ikke lavet andet en at tude hele ugen, måske er det meget godt at komme til psyk alligevel og få tudet ud....