Debatindlæg
At kvitte lykkepillerne
Written by
Yorke
6. mar 2013 21:57
Jeg formoder, at der er en del brugere herinde, som benytter sig af antidepressivt medicin. Jeg er en af dem. Jeg har taget det i lidt over fem år, og det sidste års tid har jeg med sporadisk succes forsøgt at komme helt af med medicinen. Jeg har en tro på, at hvis jeg ikke kommer af med dem mens jeg stadig er forholdsvis ung, så kan det blive til noget, jeg vil tage resten af mit liv.
Jeg startede i 2007 med 20 mg. Jeg har forsøgt en enkelt gang med en "kold tyrker", og det har jeg lovet aldrig at gøre imod mig selv igen. Det var bestemt ikke en succes. Jeg er dog gennem det sidste år kommet ned på 10mg og vil mene, at min mentale tilstand er tilsvarende den, jeg oplevede, da jeg tog den dobbelte dosis. Jeg har så af flere gange forsøgt at komme ned på 5mg, hvilket har vist sig meget svært. Konsekvensen har ofte været forfærdelige bivirkninger i form af især svimmelhed og koncentrationsbesvær. Derfor har jeg trappet op igen. Men nu er jeg i gang med endnu et forsøg, og har pr. 1 marts taget 5 mg. Jeg har nu erfaret og forstået, hvor vigtig motion og god kost er i forhold til depression/angst, og det er for mig et redskab, som jeg skal benytte mig af, hvis jeg skal have forhåbning om, at det lykkedes i denne omgang. Jeg oplever allerede nu, at jeg ofte bliver meget svimmel, og har svært ved at koncentrere mig om ting længere tid af gangen. Men jeg har en forventning om, at disse bivirkninger med tiden vil blive udfaset.
Jeg håber, jeg om et stykke tid, kan se tilbage på dette indlæg med et smil velvidende, at det næste skridt mod et medicinfrit liv er taget.
At kvitte lykkepillerne helt
Written by
thep1969
18. jun 2013 07:36
Hej Yorke
Det er så svært at komme ud af, som man på det nærmeste føler sig som gidsel af medicinen! Jeg har i 8 år taget 30 mig cipramil og forgæves forsøgt at blive dem kvit. Jeg har gennem 4 måneder trappet gevaldigt ned og for 14 dage siden stoppet helt! Min virkelighed er blevet meget larmende. Jeg er grådlabil og føler mig ængstelig! Jeg er sikker på at det er seponeringssymptomer. I går løb jeg 5 km, så hurtigt som muligt i håb om at det ville tage ængstelsen. Det gjorde det! Så jeg tror helt sikkert også på kost og motion som en del af behandlingen.
Jeg krydser fingre for dig!
Thep1969