Debatindlæg
To much - too long
Written by
natteravnen
11. mar 2013 01:10
Jeg har i en længere periode haft det dårligt. Haft svært ved at være sammen med andre. Er lydfølsom og kan ikke klare, at nogle mennesker bliver "aggressive", når de føler, at de bliver forurettet. (Vøre- og aktivitetssted.
Jeg har haft meget rysten på hænderne, hedeture (varme) og trykken for brystet. Jeg formoder, at det er angst, men jeg kan ikke rubricere det.
Nu føler jeg, at det bliver værre og værre. Det eneste sted jeg kan udholde at være er mit hjem og selv her har jeg det ikke godt. Jeg føler mig ensom og passer ikke ind nogle steder. Føler at jeg bliver misundelig på andres liv og gennemsyres af bitterhed. Jeg er selv begyndt at reagere med irritation, utilfredshed og aggression. Jeg er blevet bitter, - kan ikke holde mig selv ud og tror også, at det begynder at være svært for andre (især mine søskende). Jeg ser dem kun ved højtider og fødselsdage.
Nu fik jeg lettet hjertet, som er så sårbart lige nu. Kan jeg komme videre i mit liv uden bitterhed, selvhad og følelsen af ikke at kunne finde ud af mit liv? Og hvordan?
Tanker
Written by
Skovtrolden
11. mar 2013 18:24
Jeg kender godt til følsomheden.
Jeg kender også til de negative følelser og at man indimellem ligefrem finder sig selv i en slags misundelse, hvilket jo ikke er ønskværdigt for nogle af parterne.
Bitterhed skyldes ifølge min overbevisning ting i livet man ikke fik (fik gjort, opnåede osv), for så længe man tror det nytter at kæmpe for dem, er der ingen grund til bitterheden, den følger på en måde med opgivelsen.
Hvad man gør ved den ... tja... det kan være svært, jeg tænker mht. mig selv at jeg prøver at fokusere på andre ting istedet for, altså ting jeg kan lykkes med, men indimellem popper den da op, især når man føler sig magtesløs og "overhalet".
Følelsen af ikke at kunne finde ud af sit liv, ja den kender jeg også, måske handler det om at prøve at stille færre krav til sig selv, selvom det kan være svært at acceptere, og så prøve at tage dagene én dag af gangen.
At "kunne finde ud af sit liv" er ofte sådan noget med at få et velfungerende liv tænker jeg, det er ikke sikkert det nogensinde bliver sådan - tænker jeg så.... så må man prøve at finde ud af at acceptere det liv man nu engang har, - det arbejder jeg på i hvert fald, let er det ikke nødvendigvis.
Selvhad - det er så det eneste af punkterne jeg personligt synes er lidt nemmere at arbejde med, fordi man kan gøre konkrete ting, hvorfor hader man sig selv? Hvis man kan finde nogle konkrete årsager, kan man måske også sætte lidt konkret ind på at forbedre disse ting, - og igen - arbejde på at stille sig tilfreds med en hel del mindre end "perfekt".
Det var lige mine tanker.... jeg kæmper selv rigtig meget og ikke altid med særlig stor succes, men man kan jo kun prøve.