Debatindlæg
Fællesskabet og depression
Written by
InfoMaster
12. mar 2013 09:34
Kære dig, som har oplevelser med depression på egen krop.
Jeg hedder Karen, og er specialestuderende i pædagogisk psykologi. Som specialestuderende ønsker jeg at skabe fokus på fællesskabets ansvar for de mange mennesker med depression i Danmark. Derfor søger jeg at indsamle viden om, hvordan den enkelte ønsker støtte i forskellige sammenhænge samt hvordan mødet med omverdenen opleves i forbindelse med depression. På sigt vil det forhåbentlig være med til at skabe grundlag for en diskussion omkring hvorvidt fokus skal rettes mod individet eller på fællesskabet, når der skal forebygges og hjælpes i forhold til mennesker med depression.
For at kunne gøre dette, har jeg brug for lige netop din oplevelse med depression. Derfor vil jeg være meget taknemmelig, hvis du udfylder det spørgeskema, der kommer frem ved at trykke på nedenstående link. Det besvares fuldstændig anonymt og dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med udarbejdelsen af mit speciale. Har du spørgsmål vedrørende spørgeskemaet eller andet, er du meget velkommen til at kontakte mig via mailadressen depressionidk@yahoo.dk
På forhånd tusind tak!
http://freeonlinesurveys.com/s.asp?sid=5rgtm1ynezfem4y203946
MVH, Karen.