Debatindlæg

ja det er der, og jeg er en af dem. Kan genkende nærmest alt det du skriver.
får du hjælp? Har du snakket med din læge om hvordan du har det? evt. en psykolog?
Mvh. mig

Ja jeg får hjælp.
Både læge, piller og psykolog.

Det jeg vil med mit indlæg er at høre andre depressive om hvordan deres tanker styre deres liv..
Det er nok også et håb om ikke at føle sig alene, men det er gået op for mig at det er jeg bestemt ikke.

Hvordan kommer man videre?
Kan man lære at nyde livet, og ikke lade det ødelægge at destruktive tanker?
Hvad gør andre for at holde depressionen fra livet?
Kan man lære at holde af sig selv?
Kan man genlære tilliden til andre mennesker?
Kan man lære at leve i nuet?
Kan man ligge fortiden bag sig, sådan for alvor?
Kan man komme fri af angsten?

Ad dine spørgsmål.
1) Synes det er svært at sige generelt hvad man skal gøre for at komme ovenpå depression - der er mange gode råd om kost og motion, og at man skal lave ting der gør en i godt humør, men først og fremmest synes jeg også, at det er vigtigt at man finder ud af hvad man decideret kan ændre på - og giver slip på de tanker omkring det man alligevel ikke kan ændre. Lettere sagt end gjort.
2) Man kan lære at nyde livet, men det kan være en lang proces. Der er måske noget man er trist over, der kan være svært umiddelbart at gøre noget ved, og så kræver det at man kan sluge nogle kameler for at leve med det - og få det ud af livet man ønsker.
3) De samme ting, som du nævner at du gør - og kommer ud og opsøger folk der forstår de ting man kæmper med. Værested og selvhjælpsgruppe fx.
4) Ja, og det kræver nok også bekræftelse og som nævnt i 1) at man accepterer det man ikke kan ændre.
5) Ja, men det kræver små skridt og at man tager sig tiden til at finde forstående mennesker - det kan være lidt af en proces.
6) Ja, man kan godt komme overens med sin fortid og blive bedre til at se fremad via kognitiv terapi.
7) Ja, det kræver at man får redskaber til processen med at komme overens med hvadend der er sket, der har gjort at man er blevet deprimeret - og får den rette professionelle hjælp.
8) Angst kender jeg ikke personligt til. Kun angsten for at blive ensom og hele følelsen af at være tilovers og få selvmordstanker over det. Er stadig ikke så langt i processen, at jeg ved, hvornår bliver fri af det hele.

Jeg har altid haft angst, og det var også derfor jeg i sin tid fik antidepressive.. som jeg så nu er ved at trappe ud af, og det er virkelig hårdt.. det har medført mange nedture.. min kæreste og jeg er så os lige gået fra hinanden, så det har nok os noget med det at gøre.. Men jeg har haft mange negative tanker på det sidste..
og det tager virkelig hårdt på mig.. har os haft tanker om selvmord, ikke at jeg tror jeg kunne gøre det.. men jeg er virkelig ikke tilfreds med mit liv.. jeg går i psykoterapi nu, og håber virkelig hun kan hjælpe mig ud af angsten og depressionen, for det er ulideligt at leve med.. Jeg har overvejet at starte på det naturmedicin der hedder perikon, læste at nogen havde haft god gavn af det.. ved ikke om det hjælper på mig, men er da værd at prøve.. og jeg vil helst ud af den antidepressive medicin..
Jeg synes det værste er at jeg ikke ved hvornår jeg har det godt eller skidt.. mit humør svinger utrolig meget.. derfor kan jeg også være bange for at når jeg er ude af den her depressive tilstand at jeg vil få det igen.. Jeg går i skole lige nu, og har haft en del fravær på det sidste fordi jeg simpelthen har haft det så dårligt.. det er de heldigvis forstående omkring.. hvor er det hårdt at leve med sådan en tung byrde over sig..

Det med at tænke over livet.. det gør jeg også hele tiden.. tænker hvad der skal blive af mig.. om jeg skal leve alene resten af livet.. om jeg overhovedet nogensinde finder lykken.. og jeg kommer til at hvile i mig selv..
Og så bliver jeg også utrolig meget påvirket af andre, fx. kan jeg tænke at folk på min alder har børn og fast kæreste, færdig med udd. osv.. og det er jeg bare ikke.-. jeg føler ikke helt at jeg kan følge med.. og ved godt at det ikke er alle på min alder der har det..

Jeg kender også godt de fleste af de ting, jeg tænker de handler lige så meget om manglende selvværd, mangel på selvtillid, som at de behøver have bund i depression, men det er selvfølgelig ofte ting der er forbundet.

Jeg har også virkelig svært ved kritik, bliver enormt sur indvendigt, kan få hjertebanken og svede helt vildt, men ofte er der jo ikke nogen grund til at blive sur, så prøver at skjule det, og fortælle mig selv 100 gange at det ikke var en kritik af hele min person og eksistens, men måske bare én ting jeg havde gjort.

Jeg har aldrig spist i kantiner, så hellere sulte hele dagen, hvilket heller ikke er særlig godt.

Jeg analyserer også alting, al kontakt med andre jeg ikke kender så godt, var jeg nu for lidt for meget forkert, om det så er min måde at sige hej hej på efter en samtale, var tonefaldet nu helt rigtigt, og bare de nu ikke tror eller synes eller bla bla bla....
Meningen med livet har jeg heller ikke fundet, tænker meget over det men bliver ikke klogere, meningen er måske at vi ikke må kende den.

Diskussioner på nettet hvor folk taler grimt giver mig også hjertebanken og svedeture, så jeg holder mig væk fra debatter hvor folk er grove.

Jeg er selv hyper sensitiv, og tænker du måske er det samme.
Derudover er jeg blevet mobbet meget som barn, hvilket har gjort at jeg møder verden uden tillid overhovedet, og konstant analyserer mig selv og andres reaktioner, for at være sikker på hele tiden at have en føler ude mht. om de synes jeg er ok.

Jeg tror godt man kan blive bedre til at leve i nuet, jeg tror også man kan blive stærkere som person, sådan at man føler mere overskud i forhold til andre, og sådan at man får en større følelse af at man har lov at være som man er, og at man jo nu engang ER som man er, så folk må take it or leave it.

Hvis man har traumer fra fortiden - hvilket jeg selv har, tror jeg på at det hjælper at få dem snakket igennem med en terapeut der har forstand på den slags, for problemet med "den almindelige verden" er at den ofte kommer til at såre når den forsøger at give "gode råd" og så føler man sige bare endnu mere forkert.

Det kan give en god jordforbindelse mht. selvudvikling at have bare ét sted hvor man føler sig 100% forstået og hørt, uanset hvor "tossede" ting man kommer med.
Så det kan jeg kun anbefale, selvom det også kan være hårdt at skulle "rive op" i de ting, det kommer tilbage til en i form af frigjort energi, - ikke på en gang, men langsomt og gradvist.

Hej,
jeg må tilstå at jeg kan genkende mig selv i mange af de ting du nævner. Jeg er styret af mine tanker, - forstået på den måde at hver gang jeg ligesom begynder at nyde nuet og livet, så er det som om der kommer en negativ tanke om at det må jeg endelig ikke. Jeg føler det nogle gange som om jeg har 2 tanker oppe i hovedet og de kæmper mod hinanden konstant og desværre vinder den negative altid. Jeg analyserer også alt hvad der sker i mit liv, hver en lille sms jeg modtager bliver vendt og drejet. Jeg forventer også det værste altid og får det også mange gange til selv at ske. Jeg tør slet ikke stole på folk, for jeg er sikker på de kun vil mig det dårligt og at de laver en masse bag min ryg. Jeg har både depression og panik/angst.