Debatindlæg

Jeg har ikke helt prøvet det her før, men vil prøve at udtrykke mig korrekt og ærligt. Jeg er en mand på 24 som altid har været glad for livet, hvilket jeg stadig er på en måde. Jeg er en meget følsom person, som har brug for at udtrykke mig følelsesmæssigt, og vise andre den kærlighed jeg har til et andet menneske. Jeg er stadig single, da jeg nok skræmmer folk på den måde, selvom jeg får afvide hver eneste gang, at jeg fortjener bedre og er den gyldende person i en kvindes liv med et hjerte af guld. Hvilket er dejligt at vide, men knusende når de alligevel ikke ønsker en, den sidste jeg mødte var jeg meget forelsket i, og hun følte hun havde stor interesse i mig, jeg har lige siden november sidste år, haft den samme drøm om natten om hende, vågner op og passer mit arbejde tager hjem og går i seng. Jeg spiser sjældenere efterhånden, jeg føler at livet er gået i stå og det kun er mit store ansvar på jobbet som holder mig levende. Jeg er en meget godtroende person, jeg vil hellere skade mig selv, fremfor andre. Jeg kan mærke på mig selv at jeg er ustabil, tænker knap på andet, ryster og har fået psykiske trækning og lyde, som nok er blevet en dårlig vane nu. Jeg giver så meget af mig selv og ønsker blot at blive elsket.