Debatindlæg

Debatforum:  Mine tanker

Overvejer studie som deprimeret

Written by Mariehønen 4. maj 2013 11:26

Kære alle.

Jeg har i mange år lidt af depression og angst samt piskesmæld inden for de seneste 5 år. I den forbindelse har jeg kæmpet mig igennem fuldstidsarbejde for at undgå sygemeldinger, har dog i 2008 været deltidssygemeldt i 7-8 mdr. samt selv sagt jobbet op i 2010, hvor jeg slet ikke arbejde i 9 mdr.

I december 2012 gik den bare ikke længere, jeg blev endelig fuldtidssygemeldt fra mit nye job og er det endnu. Jeg forventer en fyring, og jeg har bare ikke lyst til at fortsætte i sygedagpengesystemet, så jeg overvejer en helt anden mulighed for min fremtid.

Jeg er allerede uddannet på kontor (er 28 år), men da jeg slet ikke kan se mig selv i et job det næste lange, laaaange stykke tid og min psykolog lægger op til mange års fortsat behandling (er også medicineret på 7. år og har gentagne gange fået forskellige former for terapi), overvejer jeg nu for alvor at kaste mig ud i et nyt studie. Det frygter jeg selvfølgelig også, for pt. kan jeg kun sjældent komme ud, får ikke ryddet op, gjort rent, er bange for kontakt med folk, selvom jeg udaftil virker åben, men med et handicaptillæg og SU, kunne jeg jo udover de kun 14 skemalagte timer lave lektier om aftenen/natten, når jeg har energien/overskuddet i øvrigt bruge mine kræfter på fortsat intens psykologbehandling.

Jeg ved, det er et sats, og måske det presser mig endnu mere, men omvendt har jeg brug for et "mål" med fremtiden og uden fritidsjob og et forsøg på at slække på mine høje krav om udelukkende 12-taller, kunne det måske give mig lidt luft i forhold til arbejdsmarkedet?? På studie er det jo kun mig selv, der har forventninger, hvor man på en arbejdsplads skal forholde sig til en ordentlig flok kolleger (som jeg i øvrigt ikke kender, da jeg er blevet virksomhedsoverdraget i min sygemelding), en chef og selvfølgelig én selv. Det er alt for meget, og jeg kan ikke arbejde de næste par år, føler jeg .

Puha, sikke en sludder for en sladder, men jeg overvejer som en sindssyg, selvom det er et sats - er du nogen, som har råd og måske studerer eller har haft lignende overvejelser??

Mange hilsener
Mariehønen

Hej Mariehønen

Written by Anonym 26. maj 2013 20:49

Jeg tror også det er godt med et mål ude i horisonten. Er selv på et studiet og er praktik, men syntes det tager meget energi selvom det kun er 30 timer. Men tror hvis du finder noget du brænder for virkelig meget, gør det tingen meget letter for dig, i fremtiden, for du ender jo alligevel med at få et arbejde eller andet. Men måske kan du også søge stillinger der er på mindre tid, eller måske fleksjob.

Men når alt er sagt, står men jo stærkere jo mere uddannelse man har, og hvis du kan magte at tagen en, kan det jo aldrig være en dårlig ting, hvis du bare skuer lidt ned for forventningerne, og ikke går efter toppen hver gang, for så bliver det ekstremt hårdt for dig, og du vil aldrig kunne være tilfreds med dig selv. Men jeg syntes du skal gøre det

Mvh SAG

Hård kamp ~ Depression vs. studie

Written by Hart 21. aug 2013 22:28

Jeg er selv studerende på stx, det er ekstremt hårdt, mens man har en depression! jeg føler det har taget mig for ekstremt lang tid, med et års pause i 2.g plus det at hver time, på hver dag, i hver uge, på hver måned, på hvert år føles som en evighed!!!!
Og det der med at studiet er ens eget og man kun skal leve op til ens egne forventninger er ikke helt rigtigt, desværre. der er "klassekammerater", gruppearbejde, lærer og ikke mindst en ledelse, som holder øje med fraværd og karakterer, du kan være noget så klog, men med en depression hvor det er en kamp at komme op om morgenen og største dilemma er om det er opvasken eller lektierne der skal bruges energi på, hvis der dog overhovedet er noget tilbage efter en skoledag, det kan hurtigt resultere i at det er et helved at være i skolen og at man skuffer sig selv og andre mennesker..

Men giv ikke op, hvis du har en idé om at du kan klare den, jeg var sikker på jeg ville blive smidt ud sidste år, men sidder her nu med kun én fraværstime nu og hænger i på sidste år..

Held og Lykke her fra, håber du har en god støtte på hjemmefronten, det ihvertfald et helved uden..