Debatindlæg

Jeg kan godt forstå at du er nervøs, det er jeg også. Har selv haft den samme læge i 22 år og går til samtaler 2 g mdl. og det vil jeg jo aldrig få råd til. og hvem skal overtage min behandling? sygehusene?? ved endnu ikke hvor min læge er i dette spørgsmål, men det finder jeg ud af i morgen , da skal jeg nemlig til samtale.

Jeg har været ved min psykiater (gennem 2 år) og han siger at jeg godt kan fortsætte ved ham et stykke tid endnu, hvis min læge sender en genhenvisning. Det har jeg nu skrevet en mail og bedt om.

Jeg er lidt bange for at min egen måske siger nej. Han købte lægepraksisen før jul og det var derfor ikke ham der henviste mig, men når psykiateren siger at jeg skal be om en ny henvisning håber jeg at jeg kan få det. Ellers skal min egen læge jo overtage og han siger at han ikke har tid til samtale. Han sagde til mig at man jo skulle acceptere at humøret går og og ned. Ja det ved jeg godt, men hvad med angsten for at få miste lysten til at leve?

Jeg skrev til min egen læge med en smiley, at ellers skulle han overtage behandlingen og at jeg også er ved at nedtrappe noget medicin, hvor det ikke gik så godt sidst jeg prøvede.

Jeg tænker at hvis han ikke vil genhenvise mig må han være indstillet på at overtage og afsætte tid til mig.

Psykiateren er ikke en del af konflikten -endnu i hvert fald siger han.
Det lød næsten som om at speciallægerne kunne blive en del af det også, måske som sympati??, men det er min fortolkning.

Tja. Vi kan jo ikke gøre andet end at tage det som det kommer, men angsten er svær at få styr på. Jeg føler mig dog "reddet" på kanten af afgrunden. Det gør mig tryg og beroliget mht. Psyken og medicinen.