Debatindlæg

Jeg har de sidste 20 år kæmpet med depressioner og personlighedsforstyrrelse. Hvordan kan det være, at det er de samme selvmordstanker der dukker op, samt trangen til at skære mig? Jeg forstår det ikke og jeg skammer mig.
Jeg fortæller ikke hvordan jeg har det, for efter så mange år i medicinsk behandling og terapi, burde det være meget bedre. Men det er det ikke. Jeg skærer mig, tager en masse smertestillende og beroligende. Jeg planlægger selvmord og gemmer mig fra den verden jeg kender. For der er ingen, som kan hjælpe mig og sådan vil det altid være.