Debatindlæg

Det tog mig en del år at acceptere, at medicinen var nødvendig for mig. Har haft nogle gode samtaler med min læge for nyligt, hvor han gjorde det meget klart, at et liv med tilbagevendende depressioner er mere usundt, end et liv med piller! Hvis du har haft depression for 2 år siden og du havde det rigtig dårligt i længere tid, er det for så vidt heller ikke unormalt, at du skal fortsætte noget længere på medicin. Jeg har ikke haft en længerevarende depression i snart 4 år, men tager jeg ikke min medicin, så går jeg ned...jeg har forsøgt at stoppe mange gange, men det fungerer ikke...
Jeg er så nået frem til, at jeg ikke ser nogen grund til at stoppe....og min læge deler den opfattelse.
Hvorfor skulle du ikke tage medicin, hvis den hjælper? Ville du ikke tage medicin for en hver fysisk lidelse, hvis din læge anbefalede det? Når først man accepterer, at det i en længere periode er sådan, livet må være, kan man få det bedre...hvis du ikke oplever vedvarende bivirkninger eller lign, så er der da ingen grund til ikke at hjælpe dig selv med medicin.
Jeg er 26...har haft 3-4 depressioner, siden jeg var 14...har angst...det er ikke sundt for mig, så jeg tager hellere en pille hver dag og ser det ikke mere som et nederlag, men som et valg....og det er da kun at tage styrringen! Pillen styrer ikke dig, du styrer hvordan du vil hjælpe dig selv!
Held og lykke :)

Det er ikke unormalt, at depressioner vender tilbage.

Uanset hvordan man havde regnet med at livet skulle være, så kan du kun prøve at acceptere din sygdom og situation.

Sætter den begrænsninger for dine drømme? Eller kan du lære at leve med og på trods af sygdom?

Held og lykke :)

Min erfaring er, at man kan gå sig ud af en depression. Det er bare med at komme ud i den friske luft og gå nogle lange ture. Det kan man blive helt afhængig af. Jeg bliver rastløs, hvis jeg ikke kommer afsted på den daglige motionstur på ca. 1 time. Det er allerbedst tidligt om morgenen - især hvis vejret er godt og lidt lunt - og så møde solopgangen. Det er så dejligt og skønt, og man kan ikke andet end blive glad for livet igen.
En overgang troede jeg aldrig, jeg skulle blive glad igen, og få mit gamle jeg og min energi tilbage. Men det er lykkedes alene ved motion og uden piller!! Nu glæder jeg mig hver morgen til, det bliver tid at stå op til en ny dejlig dag.
Var der ikke noget med, at Søren Kierkegaard gik gaderne tynde om natten p.g.a tungsind/depression?

Jeg er selv nu igang med en depression nr. 2 og det ikke rart,
hvad erfaring har du med de piller du får, er du tilknyttet en psykiater ?

Jeg har været på Sertralin i 3 uger nu intil nu uden videre virkning dog med bivirkninger som selvmordstanker og øget angst så ved ikke om jeg skal skifte præperat, har dine piller virket? og husk du ikke alene har de samme dunkle tanker som du og har prøvet det før og kom op af hullet igen det skal nok blive bedre , hold dig tæt til din familie, eventuelle kæreste etc..

:-)