Debatindlæg

Efter at have fået en depresion for 3. gang, så stikker mit netværk af, da de ikke selv synes de orker at høre på mig og om mine lidelser. Kun en bror vil gerne, men han er selv på antidepresiver og kan ikke tage så meget imod fra mig. Skræmmende synes jeg at folk bare smutter, når nøden er størst, og jeg har flere venner som man har været barndomsvenner med. De kan nok vende tilbage når jeg har det godt, er vi bare et samfund der skubber de svage væk som behøver omsorg når nøden er størst, ligesom jeg og min kone har brug for tiden?