Debatindlæg

Debatforum:  Pårørende og venner

M/45 søger mandlige venner til samtale

Written by Anonym 2. sep 2013 13:10

Hej. Jeg er en 45 årig mand fra Østjylland, som har brug for at snakke om depressions helvede. Helst med andre mænd mellem 30-60 år. Jeg foretrækker samtaler i "virkeligheden", og altså ikke kun online. Hvis kemien er til stede kunne vi måske være heldige, at det udviklede sig til et langvarigt og solidt venskab, hvor vi kunne hjælpe hinanden i livets svære perioder.

Jeg er gift og har verdens dejligste børn. Jeg er selvstændig, og bor på en skøn naturejendom i Østjylland. Bortset fra mine jævnlige og svære depressioner vil jeg betragte mig selv som rimelig normal og - i hvert fald udadtil - velfungerende, uden nogen former for misbrug.

Min første depression havde jeg omkring 12-års alderen, og siden da har jeg vel haft 15-25 af dem. Det svinger fra moderate depressioner til svære depressioner med selvmordstanker.

Fra at være en udadvendt person med mange venner og bekendte er jeg blevet menneskesky, og har isoleret mig selv. Venner og familie har jeg mistet undervejs.

Jeg har fået antidepressivt medicin uafbrudt i mange år, men det hjælper stort set intet. Jeg har snakket med psykologer og psykiatere, men det har desværre heller ingen større effekt haft.

Er du en mand mellem 30-60 år der selv døjer med depressioner, og som bor i østjylland (randers/århus/djursland/hobro/viborg), så læg en besked eller kontakt mig direkte på oestjylland2013@gmail.com.

MVH

NN