Debatindlæg

Forhistorien er lang og kompleks, men det korte af det lange er:

Min kæreste og jeg har været kærester i et år. Han er på ferie alene med sin datter en uge i sommers for omkring to måneder siden. Da han kommer hjem er der sket noget med ham. Han er nok heller ikke selv klar over hvad, men han udtrykker bl.a. usikkerhed omkring os som par. Samtidig er han dog ikke klar til eller har lyst til at gøre det forbi.

Nu følger så to måneders helvede. Pres fra mig selvfølgelig, for at finde en afklaring. Han er samtidig under pres fra andre dele af livet, bla. skal han starte på nyt job.

Det skal siges, at han i sin baggage medbringer et tidligere sammenbrud med sygemelding til følge. Så han har et skrøbeligt sind.

Så kom vi dertil, hvor han siger, at han vil blive sammen med mig (sagen er mere kompleks, men nok ikke så vigtig for dette), og så tænker jeg, at nu kan vi endelig arbejde fremadrettet.

Nu er sagen så, at han er totalt apatisk. Jeg vil sige med depressive træk. Vi bor ikke sammen, så ses ikke til dagligt. Han siger, at han ikke kan mærke noget, dvs. følelser i forhold til mig, men han 'går ud fra' at de er der. Men når vi ikke ses, kan han ikke mærke noget. Der kommer intet fra ham i min retning, han udtrykker ingen følelser for mig, altså ikke noget med at skrive 'jeg savner dig' eller andet, som han tidligere har gjort.

Jeg er ved at føle mig udtømt. Jeg har holdt fast i, at jeg ville blive ved med at skrive til ham, hvad jeg føler og tænker om ham. Men helt ærligt, så er det svært at blive ved med, når ikke han giver udtryk for noget som helst (andet end fortsatte tvivl).

Jeg ved nok, til at vide at det selvfølgelig har noget at sige, at han nok er i en lettere depressiv tilstand. At når han kommer igennem det, så vil han (måske) igen kunne mærke de følelser, som han tror han har for mig - stadig. Men shit det er svært at være den tålmodige kæreste... De sidste to måneder har også været et helvede for mig.

Jeg overvejer seriøst, om det er tiden (for min egen skyld) til at stoppe forholdet, men jeg elsker ham jo, og hele den her mølle var ikke mit valg...

Jeg vil måske bare gerne høre nogle gode råd, måske fra nogen 'på den anden side af bordet'....