Debatindlæg

Hej studerende mor

Du skriver ang. medicinering:

”Jeg har hele tiden nægtet da jeg ved hvilke negative ting der er ved medicinen.”

Og så er det, jeg spørger: Hvordan kan du vide det, når du ikke har prøvet?

Det er klart, at der kan være bivirkninger, og det er måske dem, du hentyder til, men det er ikke alle, der oplever bivirkninger, og hos dem, der rent faktisk har bivirkninger, klinger bivirkningerne normalt af efterhånden, så de ikke er så generende.

Jeg kender selvfølgelig godt til den kløft, der er i opfattelsen af, hvad depression er, og hvad der forårsager depression. Som psykologistuderende lægger du sikkert vægt på psykiske årsager til depression. Men sig mig engang, er du overhovedet blevet undersøgt ordentligt, da diagnosen blev stillet?

Du skal vide, at der også kan være fysiske årsager til depression. Det er vigtigt, at man får taget blodprøver, sådan at mangeltilstande og lavt stofskifte som årsag til sygdommen kan udelukkes.

Undersøgelser viser, at knap halvdelen af alle danskere mangler D-vitamin, og en stor del af de kvinder, der har menstruation, mangler jern. D-vitamin-mangel og lav blodprocent er hyppige årsager til depression eller evt. medvirkende årsager til depression.

De symptomer, du har: træthed, koncentrationsbevær, manglende overskud og depression er ganske almindelige symptomer på mangeltilstande eller lavt stofskifte.

Og som jeg plejer at sige: Det er ligegyldigt, hvor dygtig en psykoterapeut er, eller hvor mange tusinde kroner man betaler for psykologtimer, terapeuten vil under alle omstændigheder ikke kunne afhjælpe en alvorlig jernmangel eller en alvorlig D-vitaminmangel, blot ved at samtale med klienten!

Personligt har jeg haft virkelig mange depressioner, men min læge tog desværre ingen blodprøver, så først på et meget sent tidspunkt, da jeg havde betalt i titusindvis af kroner for psykologhjælp, blev det påvist, at jeg havde alvorlig jernmangel. Jeg siger ikke, at psykoterapien var totalt uden værdi. Men et glas jernpiller til 55. kr. ville have hjulpet mig mere, og hvis min jernstatus var blevet normaliseret, ville jeg afgjort have fået meget mere ud af terapien, end jeg gjorde i den svækkede tilstand, jeg befandt mig i.

Dit største problem, som jeg ser det, er at du har gået med en ubehandlet depression i længere tid. Ifølge lægerne er det skadeligt i sig selv. Dele af hjernen, især hippocampus, kan tage skade, hvis du ikke snart får en behandling, der virker.

Jeg har erfaring med flere forskellige antidepressive midler, herunder både de gammeldags tricykliske antidepressiver, de nyere SSRI’er, naturmedicinen perikon, samt et SNRI, nemlig Mirtazapin.

SSRi’erne virkede ikke hos mig, og det var i den situation, at jeg begyndte på naturmedicinen perikon, som hjalp mig godt i 10 år, uden nogen gener overhovedet. Desværre var jeg nødt til at opgive perikon, fordi det ikke kunne forenes med et blodpropforebyggende middel, som jeg ifølge lægerne er nødt til at tage. Så nu får jeg Mirtazapin, og jeg er totalt depressionsfri og mærker ikke (længere)noget til bivirkningerne. Jeg skal formodentlig tage et antidepressivt middel resten af mit liv. Jeg styrer det selv. Det har jeg jo været vant til, fra dengang jeg tog perikon.

Hvis jeg var dig, ville jeg prøve et antidepressivt middel. Du kan jo bare holde op igen, hvis du ikke bryder dig om virkningen. Men giv det lidt tid. Virkningen kommer ikke lige med det samme - først efter nogle uger.

Mange hilsner

Irsten

Hej alle sammen

Jeg har nu i en årrække skrevet indlæg her på Depnet. Der er en ting, der undrer mig:

Hvordan kan det være, der er så mange, der skriver herind og spørger til andres erfaringer, men når de så faktisk får et svar, så reagerer de slet ikke – ikke engang med et par linjer som tak, fordi nogen har gjort sig den ulejlighed at formulere et svar.

Det er såmænd ikke, fordi jeg forventer at blive takket. Når jeg følger med her i debatterne og af og til skiver noget, er det jo også, fordi jeg selv får noget ud af det. Ellers ville jeg jo ikke gøre det.

Men det er altså vildt mærkeligt!

Studerende mor, er du utilfreds med mit svar, er du rejst til Langtbortistan, eller er du bare helt ligeglad med, hvad jeg skrev?

Mange hilsner

Irsten

Hej Irsten,

Jeg ved du har svaret på en del af mine indlæg, og jeg har hver gang været rigtig glad for dine inputs, og mener da også jeg har udtrykt det:-)

Undre mig lige som dig, at man ikke reagerer på et svar, og er helt enig i, at man netop ved at svare på indlæg, og får respons tilbage bliver klogere hver gang.

Bh
Bennyst

Hej Bennyst

Tak for respons. Sådan som jeg husker det, har du reageret på mine indlæg til dig.

Det kan jo være en eller anden årsag til, at nogle ikke får reageret, f.eks. at deres computer er gået ned, eller at de har fået en forværring af sygdommen, der har gjort det fuldstændig uoverskueligt at svare. Men jeg synes altså, at det sker tit.

Mange hilsner

irsten

Først vil jeg sige: rolig! Og mange tak for svaret!
jeg er studerende, er håbløst bagud pga. Min sindstilstand, og har endvidere to små børn, så tid er en luksus, og jeg har derfor slet ikke været logget ind, og har derfor først læst dit svar nu.

Jeg håber på at få tid til at svare ordentligt i aften. Meget apropos sidder jeg i dag og læser om depression og skal senere til psykolog.

Mvh.