Debatindlæg

Kære MM
Jeg har siden i går, hvor jeg så dit indlæg, tænkt meget på dig. Jeg er ked af det på dine vegne, at der ikke er nogen, som svarer på dit indlæg. Jeg bor desværre i nordsjælland, så jeg kan ikke være dig til stor hjælp. Jeg vil blot prøve at give dig en forståelse af, at du ikke er alene i din tilstand. Jeg har i mere end 1 1/2 år lidt af en depression og er ikke kommet ovenpå. Jeg føler ligesom dig, at kunne livet blot tage en ende her og nu og det så var slut med al den smerte og håbløshed. Men du har trods alt en livsgejst, da du tænker på din nære familie og indtil nu ikke har villet forlade dem. Jeg tænker derfor på, om du ikke kunne finde en samtalegruppe i dit område, som du kunne komme i kontakt med og deraf mødes med andre i samme situtation og få lettet dine mørke tanker? Der er desværre ikke nogen i min kommune, men måske er du heldigere? Jeg tænker også, at 10 år er lang tid at have det så dårligt. Det er godt kæmpet - tænk på det i de meget sorte stunder. Jeg sender dig mine gode tanker med ønsket om at du kan få det bare lidt bedre snart. Jeg ser frem til at høre fra dig, hvordan det går med dig.
Kh Mallou

Kære Mallou

Mange tak fordi du gav dig tid til at svare på mit indlæg. Jeg er noget forundret over, så lidt folk besvarer hinandens indlæg herinde. Men det skal vel ses i lyset af, at alle mere eller mindre er i samme båd, og derfor ikke har overskuddet til at hjælpe andre.

Jeg synes det er flot, at du, som selv har en depression, giver dig tid til at tænke på andre. I denne lorte-verden, hvor næsten alle mennesker er nogle overfladiske, egocentriske og pengefikserede røvhuller, er det et lyspunkt, når der endelig åbenbarer sig et menneske med hjertet på rette sted.

Ligesom hos dig, er der heller ikke her, hvor jeg bor, nogle samtalegrupper i nærheden. Desværre. Hvilket også er årsagen til, at jeg efterlyser nogle ligesindede via denne hjemmeside.

Jeg har ellers nok at snakke om ... Jeg har lidt af svære depressioner i snart 33 år og det har efterhånden sat sig som en kronisk lidelse. Depressionerne tager til i styrke, og der bliver kortere og kortere imellem dem. Jeg får naturligvis medicin, og har fået det i mange år, men føler det er virkningsløst.

Jeg har læst din profil. Du skriver, du har isoleret dig i dit hjem, og ikke har lyst til at aktivere dig udenfor hjemmet. Jeg har det lige sådan. Jeg ville gerne, men magter det ikke. Kan simpelthen ikke "tage mig sammen". Ligesom dig har jeg også forsøgt mig med psykologsamtaler. Og samtale med psykiatere og læger. Og lige fedt har det hjulpet.

Som jeg skrev i mit første indlæg, er jeg tæt på at give op. Jeg magter ikke mere. Jeg har haft 33 år med svære depressioner og de sidste 10 år, hvor jeg udelukkende har holdt mig i live for ikke at såre mine elskede nærmeste. Jeg synes virkelig jeg har kæmpet, og nu orker jeg ikke mere.

Tak fordi du tænkte på mig. Jeg tænker også på dig, og håber at du på et tidspunkt kommer op til overfladen igen. Der findes mange som du, som har haft en moderat/svær depression i 1-2 år, og som er kommet op af hullet, og aldrig falder derned igen.

KH
MM

Jeg var - ligesom Malou - berørt over at læse dit indlæg og den manglende respons. Men du har nok ret i, at dette er begrundet i, at det jo netop er en side for folk med vanskeligheder, der selv ofte har svært ved overhovedet at magte deres eget liv.

Jeg kan fuldt ud nikken genkendende til din beskrivelse om, at man kører på de sidste benzingasser. Man mangler vel en form for indre flow, kunne man sige. Dvs. der er ingen naturlig væren og lyst som bare udspringer af ingenting - hvor livet bare giver mening i sig selv.

Der er vel nærmere tale om en form for Sissyfos-tilværelse, hvor alting begås med vold og magt og føles som at trille en stor sten op af et bjerg, som så ruller ned igen - og man kan så fortsætte i det uendelige.

Har du været i længerevarende terapiforløb hos en psykolog?

God dag til alle.

Jeg tror bestemt ikke de manglende svar skyldes mangel på interesse, men jeg tænker at det kræver ret meget overskud, at skulle gå ind i en ny relation med en person der direkte skriver at det største ønske er at forlade denne jord.
Personligt tror jeg ikke at jeg turde – hvis det var i mit område, jeg har også som andre skriver, i forvejen svært ved at komme ud og møde andre
.
Jeg tænker også om du har haft et længere-varende forløb hos en psykolog eller anden behandler (ikke medicinpsykiater, men en behandling der primært har fokus på psyken), - for det kan ofte tage rigtig lang tid før man begynder at kunne have glæde af den slags, måske op til et års behandling før der sådan rigtig begynder at ske noget.
Så hvis du har mulighed for dette vil jeg klart anbefale det, umiddelbart lyder det jo som om dine rammer er gode, men du har det rigtig dårligt, - og det kan der jo godt være nogle psykiske årsager til som måske kan løses i større eller mindre omfang, men det kræver selvfølgelig en behandler man matcher med.

Mht. at mødes med ”andre” så er det vel en slags venner du søger? I så fald tror jeg – helt personligt – det ville hjælpe meget at skrive lidt om interesser og personlighed osv. så det ikke kun er depressioner man skal være fælles om.
Det ville jeg i hvert fald selv finde meget væsentligt, ikke fordi man skal feje ting ind under gulvtæppet osv. men fordi jeg personligt føler at det er vigtigt i et forhold til et andet menneske, at der er en følelse af fællesskab – som udover de svære ting også rummer mere positive ting som man kan dele og finde livsglæde ved.
Good vibes midt i det mørke :-)

jeg håber du kan finde noget som bringer dig glæde, i din hverdag eller i mennesker omkring dig, det hjalp mig igennem en meget svær tid. jeg har også tænkt som dig, med at man ikke kan mere, men jeg er nok for stædig til at gi op. og det kan være svært at finde kamp geisten frem, men jeg håber det lykkes dig. ikke for din families skyld, men for dig selv.

Tak til jer der har svaret. Jeg har desværre ikke kræfter til at skrive meget mere. Håber det bedste for jer. For mit eget vedkommede er det vist ved at være slut.

Selv tak, hvad skal vi dog gøre her gennem nettet, jeg synes du skal kigge på dette link og søge akut-hjælp, det kan vi ikke give herinde i et forum.
http://depnet.dk/uni0/emergencyhelp/

Kære MM
Tænker på dig, da du ikke har været "på" længe.
Hvordan har du det? Jeg håber meget på at høre fra dig uanset, hvordan du går og har det.
Jeg kæmper stadig dagligt med at overleve mine triste og uudholdelige tanker og min ensomhed og isolering. Det hjælper mig dog at gå ind og læse om andre, som også har det svært. Så er jeg ikke den "eneste", hvis du forstår.
Håber du kan få et lille lyspunkt indimellem i dit liv.... Og du er her endnu.
Bedste tanker
Kh Mallou