Debatindlæg

Jeg kan hilse fra kæresten og sige at det bedste er en kold tyrker. Om du går fra 100 til nul eller 10 til nul er det samme. Men det tager ca. en uge at komme over.. .
Men det forsvinder. Men det er fucking dumt at de intet siger.
Prøv perikon eller baldrian istedet, hvis du føler dig nede. .

God bedring.!!
Bedste hilsner Fra os

Jeg har ikke erfaring med lige det præparat, men har erfaring med flere andre, min læge var rimeligt ligeglad så jeg kunne bare stoppe hvis jeg ville, jeg har haft de sygeste følgevirkninger, men fælles for dem alle er dog at de stoppede efter en uges tid.
Og nej man skal ikke forvente information fra lægen, det er jo ikke vanedannende.....

Hej ;-)

Jeg tror ikke, at man kan sige noget generelt, der gælder for nedtrapning af ALLE antidepressive midler og for ALLE mennesker.

Det skulle da lige være, at de fleste læger intet aner om abstinenser/nedtrapningssymptomer!

Sagen er for det første, at ikke alle er lige følsomme over for nedtrapningssymptomer, og for det andet, at de forskellige midler ikke er ens. Hvor vanskelige de er at komme ud af, afhænger blandt andet af, hvor lang tid det tager for organismen at nedbryde en enkelt kapsel. Og så hænger nedtrapningsproblemer også sammen med, hvor længe man har taget midlet.

Blandt SSRI-midlerne er Paroxeten klart det værste, og blandt SNRi-midlerne er Venlafaxin det værste at komme ud af.

Hvis nedtrapningen er meget hård, anbefales det nogle gange, at patienten skifter til et af de midler, der er lettest at komme ud af, nemlig Fluoxetin, fortsætter på dette middel et stykke tid og derefter holder op. Fluoxetin har nemlig en meget lang halveringstid, dvs. det nedbrydes meget langsomt og har derfor en slags ”indbygget nedtrapning”.

At tage en kold tyrker er aldrig nogen god ide, efter min mening.

Hvis man læser de forskellige vejledninger, vil man se, at der som regel anbefales gradvis nedtrapning over 4 til 6 uger i samarbejde med lægen:

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/abstinenssymptomer.htm

Men gennem årene har jeg læst flere beretninger, hvor folk brugte halve eller hele år på at komme ud af enten Seroxat (med det aktive stof paroxeten) eller Efexor (med det aktive stof venlafaxin). Jeg har set, at folk nogle gange, når de er nået til den mindste tablet-styrke, der findes på markedet, som næste skridt åbner kapslen og smider ét korn væk. På næste nedtrapningstrin smider de to korn væk, så tre korn osv., indtil de til sidst er ude af forbruget.

Mange hilsner

Irsten

Jeg ved det er længe siden at denne tråd er startet men syntes alligevel jeg vil komme med et lille bidrag.
Jeg har i mange år selv været behandlet med bla. Venlafaxin og er på vej ud af sidste dosis. Jeg har prøvet i flere år og jeg har været heldig at have gode psykiater og informeret hele vejen. De har fortalt at venlafaxin har været et af de bedste præperater til behandling men at man desværre også har fundet ud af at det er et af de sværeste at komme ud af igen. Det har vist krævet nogle år at finde frem til det og man er mere opmærksom nu på det.
Jeg er på mit tredjeforsøg og er gået fra 300 mg til o mg over næsten et år. Det kræver jernvilje og overskud, næsten blod, og især sved og tåre, synsforstyrrelser, kvalme og opkast. Som alt andet afhængighed må det være et spørgsmål om en dag af gangen.

Som jer andre, har jeg fået dette medicin. Jeg har over 10 måneder trappet ned fra 225 til 0. Jeg tog sidste pille d. 3 Januar.. Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal begynde for det har været det hårdeste jeg har prøvet. Aldrig i mit liv har jeg været så syg.. Jeg har tabt mig 20 kg, mistet min appetit fuldstændig. Hver dag er en kamp, men heldigvis er de værste fysiske symptomer ved at være væk. Nu er det "kun" hovedet der driller! Tankerne kører på fuld tryk og det er hårdt at holde styr på dem. Som du selv skriver så er det utrolig svært at få noget hjælp, og man står meget alene. Det har ikke lykkedes mig at finde nogen som tog mig seriøs under min udtrapning og oprigtigt ville hjælpe mig. Det har været utroligt hårdt, men det er med at hænge i og være åben, lytte til sig selv og have håb - for det BLIVER bedre.. Der er også gode ting ved en udtrapning.. Blandt andet at få sine følelser igen og lysten til sex! Vi er på vej i den rigtige retning.. Alt mulig heldig og lykke til jer der også forsøger jer med udtrapning. Én dag af gangen og hold fast i de positive ting, også selvom de ikke er mange.. Brug nettet og forums, der er folk der har været igennem præcis det samme som vi har og de har gode erfaringer. Det har jeg brugt meget :)