Debatindlæg
At være social
Written by
Sucydall
4. nov 2013 09:28
Lidt baggrundshistorie...
Jeg er 20 år og har formentlig haft en depression i flere år, der gradvist er blevet værre. Det blev først opdaget for ca. 2 måneder siden og jeg får nu 225mg venlafaxin og 40mg tolmin, stadig uden effekt. Min far har vært det jeg kalder binge drikker siden jeg var 3 år gammel og han er bipolar.
Grunden til at det først er blevet opdaget nu er at det først er når jeg er alene at det kommer rigtigt frem. Det er når jeg er alene at jeg ikke griner af noget eller smiler, det er også her jeg græder. Når jeg fx er sammen med min mor, snakker jeg meget og griner af det hun siger og ting som sker i fjernsynet. Det betyder derfor at hun og alle andre har ment at jeg har haft det fint.
Er der andre end mig, hvis depression kun kommer rigtigt frem i søgelyset, når det er at i er alene? Nogle gange kan jeg nemlig godt bagatellisere min sygdom, fordi at jeg jo er i stand til at grine lige så snart der er andre til stede, selvom jeg allermest har lyst til at bryde ud i gråd, men jeg vil jo ikke gøre min familie bekymrede.
sådan har jeg det også
Written by
ungpige
4. nov 2013 21:26
Hej Sucydall
Jeg har det på præcis samme måde. Efterhånden som jeg har fået det værre, har jeg dog haft svært ved at skjule mine følelser og tanker samt at grine.
Men jeg genkender alt hvad du skriver, så du er ikke den eneste, der har det sådan.