Debatindlæg

n depression/angst/?

Hej alle sammen. Jeg har det rigtigt svært for tiden og har enten rigtig mange tanker på hjernen, som er ubehalige at tænke, fordi jeg nærmest ikke tænker på andet. De tanker som jeg tænker er i høj grad omkring hvad min næste samtale bliver med enten med min psykolog, mor eller læge, da det er dem jeg har mest kontakt til. Når jeg så engang imellem oplever, at der er lidt ro i min krop uden forstyrrelser fra diverse dele af hjernen, er det som om at jeg er nødt til at tænke det andet igen, eller det starter pr. ren automatik. Jeg føler en uro i kroppen det meste af dagen, og har fået bygget et eller andet underligt op med, at nogen gange hvis jeg kigger på en kniv for den pludselig en eller anden betydning inde i mit hoved jeg egentlig godt ved ikke er sand. Alt dette har jeg også fortalt til min psykolog, og da jeg har lært at tanker er bare tanker ved at stoppe op og ikke at tænke. Har jeg stadigvæk en urofornemmelse i kroppen og det hele begynder igen. Jeg får sertralin 100 mg, hvilket jeg er steget op på i fredags. Før jeg startede på medicin, følte jeg mig også syg og deprimeret selvfølgelig, men ellers kan jeg ikke huske vanvittigt meget fra, udover, at det var efter jeg startede på sertalinen 50 mg, at jeg begyndte at føle en lysestage eller en kniv eller et eller andet andet blev symboliseret til et eller andet farligt. Nogle gange betyder det slet ingenting og andre gange gør det.. Jeg tror måske det har noget med min angst/depression at gøre, men kan ikke rigtig komme frem til, om det kan være andet. Jeg er utrolig bekymret over rigtig mange ting, og tvivler meget på min egen tankegang. Jeg var egentlig begyndt at få det rigtig godt, da jeg fandt ud af at jeg stoppede med at tænke fik jeg det bedre, og troede derfor, at jeg kunne stoppe disse ubehagelige tanker. Det er i høj grad plaget af dødsangst tror jeg. Er bange for der sker et eller andet med mig, hvis jeg tager hjem og er alene eller sådan noget. Men et eller andet sted, ved jeg også godt, at det giver ikke nogen mening, men det er nok fordi jeg er bekymret for min tilstand. Er rigtig træt af min hukommelse til tider og den kan spille et puds. Og hver gang jeg tror jeg har fået det bedre i løbet af nogle dage, så når jeg møder modstand igen, bliver jeg i tvivl.

De tanker der ireterrer mig er specielt, at hvis jeg har følelsen, af at det er det rigtige at gøre et eller andet jeg har læst på nettet fx og jeg så prøver det, så er der altid en eller tanke omkring noget andet jeg har læst et andet sted, at det er den forkerte måde at gøre det på, og sådan kører det lidt i ring, at jeg nogen gange bare stoppe med at tænke, men det kan jeg jo heller ikke gøre hele tiden? Derudover, fandt jeg ud af på et tidspunkt, at jeg var blevet bange for tanken om at sige selvmord eller sådan noget til mig selv, så da jeg gjorde det fandt og sagde de mest grufulde ting til mig selv, fandt jeg ud af at de bare var tanker og de gik væk igen, men det ændrer ikke rigtigt på den her uro fornemmelse jeg har i kroppen. Dog til tider, føler jeg ikke der er noget i vejen overhovedet, men det er som oftest når jeg ikke tænker. Derudover har jeg også været bange på det sidste, og det var også det der ligesom startede det igen, at jeg muligvis kunne være skizofren?, men et eller andet sted lyder det også åndsvagt. Men synes mine sætninger er meget uformuleret, og enhver bekymring, kan jeg nærmest gøre til virkelighed føler jeg! Så jeg kan da også godt engang imellem, bare få det dårligt af at læse omkring en eller anden ny sygdom, da jeg så muligvis også har den. Kan det være noget genaraliseret angst???

Spørg endelig ind, hvis der er noget! Ps. Det er meget svært at beskrive på skrift og er måske ikke så slemt, som det lyder. Eller nogen gange har jeg det sådan og andre gange har jeg det ikke. Skal ind at snakke med min psykolog om det på torsdag, men ville bare lige høre nogle andres mening om det også .. Er i tvivl om hvilken vej jeg skal gå, vil rigtig ge