Søger råd vedr. min kæreste som har en depression
Written by
Jako2009
27. nov 2013 13:02
Hej, jeg har nu været i et forhold med min kæreste M i 4 mdr.
Jeg forelskede mig i hende af flere grunde, men jeg synes samtidig at hun havde meget travlt med en masse ting altid.
Jeg tænkte derfor tit om hun nu engang var sådan, eller om det kunne skyldtes noget i hendes fortid.
Det viser sig at M oplevede at en eks-kæreste var fysisk hård ved hende. Han var hende også utro, og ja var kort sagt grusom ved hende.
Den dag idag er hun nu gået fra at være travl med arbejde, og med at passe hendes hest osv. osv. til nu at være ugidelig, pessimistisk, ofte sur, sjældent kærlig, og generelt ike let at læse og finde ud af.
Jeg forsøger mit allerbedste, både mht. at støtte hende, bekræfte hende, svinge støvsugeren, ordne praktiske ting som indkøb og sådan.
Hun sover gerne på sofaen midt på dagen, og er nu sygemeldt på hendes job efter hendes læge konstaterede at hun var rendt ind i en depression.
Jeg søger egentlig råd og/eller nogen som sidder i eller har siddet i samme situation, og som kan rådføre mig til hvad jeg gør klogest i.
Eksempelvis kan hun den ene dag være kærlig, og den næste slet ikke se mig. Det er svært for mig at se på for bare for 1 måned siden var vi meget fysiske sammen, nød at være tætte og sådan. Det ved jeg godt kommer igen, men hendes humørsvingninger er svære for mig at kapere. Jeg fortæller hende indimellem at jeg ville ønske at hun fokuserede mindre på hvad hun er træt af ved mig, og i stedet hvad jeg gør rigtigt for hende.
Jeg ved at M i den situation hun er i lige nu, ikke har let ved at fokusere på noget positivt, men jeg forsøger på bedste vis at hjælpe hende i en mindre negativ retning.
Hun er mit et og alt, men den ene dag er hun slet ikke min kæreste, men en tom skald der går rundt, og prøver jeg at opmuntre hende eller tale til hende svarer hun mig som var jeg luft. Det er svært, for hendes opmærksomhed er den jeg lever højt på, og selvom jeg er et meget rummeligt menneske, og selvom min kærlighed til hende er RIGTIG stor, så har ethvert mennesker brug for bekræftigelse… Ikke nødvendigvis en masse bekræftigelse, men bare en smule indimellem.
Det sker at hun kigger på mig og kysser mig, og siger noget sødt til mig. Når det sker bliver jeg SÅ lykkeligt glad indeni, at det indimellem er lige før jeg får tårer i øjnene…. Det gør mig SÅ glad at se den rigtige M, og se hende bryde depressionen indimellem, og få øje på mig og vise at hun holder af mig.
Hun bor ved hendes forældre, som følge af hendes oplevelse med eks-kæresten, og det er nu over 1 år siden hun slap af med ham.
Jeg bor her midlertidigt sammen med hende, da jeg skal begynde i en elevstilling 1. januar i samme område.
Jeg elsker den pige, og ville ønske at jeg kunne hjælpe hende udaf denne depression jo hurtigere jo bedre. Hun er min diamant, og lige nu en usleben en af slagsen, da jeg ikke altid kan kende hende som tingene er nu.
Jeg håber I kan læse mit indlæg uden at finde den for rodet.. Disse er de tanker jeg tænker, og de er skrevet ned i den rækkefølge jeg tænker dem.
Ethvert råd, støtte, anything vil hjælpe for jeg vil virkelig gøre alt for hende, men jeg mangler værktøjer til hvordan jeg skal hjælpe hende i den rigtige retning.
God dag til alle læsere :-)
Mvh.
En forelsket 27-årig