Debatindlæg

Hej
Jeg er en 18 årig pige, som har lidt af en svær depression og været indlagt på en psykiatrisk afdeling i næsten fire måneder. Jeg blev så udskrevet i juli og prøver nu at gennemføre 3.g på fuld tid. Da jeg blev udskrevet i juli havde jeg det meget godt. Jeg følte mig ikke fuldkommen rask, men følte mig nogenlunde klar til at komme tilbage til gymnasiet og få min studentereksamen. Samtidig fik jeg også en ny behandler, som jeg så har snakket med en gang om ugen, siden jeg blev udskrevet. Problemet er, at jeg føler at jeg har fået det værre og værre siden udskrivelsen og jeg kan mærke, at jeg er på vej ned i et hul igen. Jeg har ikke fået ret meget ud af at snakke med min behandler og føler ikke, at han fuldstændig forstår mig. Da jeg selv kan mærke, at det går den forkerte vej, spurgte jeg min behandler for nogle uger siden om han mente, at jeg stadig havde en depression. Han sagde, at han kunne genkende nogle træk derfra, men ikke mente at det var en reel depression vi skulle fokusere på. Han er jo den professionelle, så jeg går ud fra at han har ret, men når jeg føler efter, hvordan jeg går og har det, føler jeg at jeg aldrig har været ovre det, men at depressionen nu er gået fra let til værre. Jeg har ikke lyst til at sige, at jeg mener, at det er anerledes, fordi han ved jo mere om det end jeg gør, men jeg ved bare, at hvis det fortsætter på denne her måde, vil jeg på et tidspunkt ikke kunne klare det mere. Jeg har ikke så nemt ved at snakke om, hvordan jeg har det, så tør ikke sige, hvad jeg selv mener. Undskyld den lange smøre, men jeg ved bare ikke, om det er mig der er forkert på den eller ham?