ssri eller snri
Written by
mariemarolle
3. jan 2014 19:15
hej
jeg får pt Cipralex mod tilbagevendende depressioner. har også i en årrække fået Cialopram.
De er rigitg gpde til depresionerne som jeg helt kan undgå når bare jeg tager pillerne.
Men de vil ikke rigtig tage min angst som piner mig meget i perioder.
derfor har min læge nu foreslået at jeg skal prøve et SNRI produkt.
hvad har i af erfaringer med de 2 forskellige former for antidepressiver.
Mine erfaringer
Written by
irsten
4. jan 2014 09:37
Hej Mariemarolle
Jeg vil meget gerne fortælle om mine erfaringer med antidepressive midler. Jeg tror bare ikke, at vi uden videre kan bruge hinandens erfaringer, for vi er alle forskellige.
Jeg har stort set ingen erfaringer med angst. Jeg har prøvet at have lidt angstanfald for mange år siden, men det var ikke noget, jeg behøvede behandling for.
Derimod mener jeg absolut, at min tendens til depressioner er af den slags, der behøver en forstærkning af det signalstof, der hedder noradrenalin, for at depressionerne kan holdes væk.
Jeg HAR faktisk prøvet SSRI’er (Seroxat, Cipramil og Zoloft), men de gjorde mig bare mere syg. I mange år klarede jeg mig fint med naturmedicinen perikon, men jeg var nødt til at holde op med det, fordi det ikke kan forenes med noget blodpropforebyggende medicin, som jeg er nødt til at tage.
For ca. et år siden begyndte jeg på Mirtazapin, som er et SNRI. Det hjælper mig udmærket, og som en sidegevinst giver det mig en sammenhængende og god, lang nattesøvn.
Mange hilsner
Irsten
Rettelse.
Written by
Karina73
4. jan 2014 17:43
Med risiko for at virke bedrevidende, vil jeg sige at Mirtazapin er NaSSA, Cymbalta og Efexor er SNRI.
Jeg er nok ikke den bedste til at dele ud af erfaringerne, jeg har efterhånden prøvet medicin fra de fleste grupper, uden større held.
Jeg håber du finder noget, der hjælper dig.
Vh. Karina.
Tak for rettelsen
Written by
irsten
5. jan 2014 15:48
Hej Karina
Du har selvfølgelig fuldstændig ret. Jeg burde have tjekket mit svar, før jeg lagde det på.
Jeg vidste bare, at MIrtazapin forøger virkningen af serotonin (S) og noradrenalin (N), og derfor troede jeg, at det var et SNRI.
Jeg ved i øvrigt, at Efexor (med indholdsstoffet venlafaxin), som faktisk er et SNRI, kan være MEGET vanskeligt at trappe ud af. Det kan jo have en betydning, når man skal vælge medicin. Men jeg har aldrig selv prøvet det.
Mange hilsner
Irsten
Efexor.
Written by
Karina73
5. jan 2014 22:16
Hej.
Jeg har prøvet at trappe ud af 300 mg Venlafaxin i løbet af 2 uger. Jeg havde det skidt - rigtig skidt, normalt bruger man noget længere tid på det, men min psykiater turde ikke lade mig være uden piller i skiftet til de nye. Jeg fik Alopam til at tage de værste seponeringssymptoner, Cymbalta er ikke nær så svære at trappe ud af.
Vh. Karina.
Cymbalta - En hård banan...
Written by
Bellacci
5. maj 2014 00:29
Hejsa..
Ved godt mit indlæg, ikke er direkte forbundet med spørgsmålet i din tråd.
Vil bare alligevel komme med min mening, i forhold til udtrapning af cymbalta.
Jeg har været på cymbalta i ca. 7 år. Stoppede for ca. 1 år siden.
Det var en MEGET hård omgang. Jeg var godt nok forberedt, da jeg havde læst en del advarsler om det. Der findes bla. en hel amerikansk hjemmeside omhandlende dette:
http://cymbaltawithdrawal.tumblr.com/
Mine erfaringer, samt dem jeg kender der har været igennem det, er at det er en voldsom omgang. Mange ugers kamp, med fysiske udfordringer der er til at få øje på.
Svedeture, kvalme, svimmelhed og værst af alt, voldsomme "brain zaps".
Det er ikke unormalt at dette står på i op til 2 måneder.
Ved godt vi alle sammen er forskellige. Vil bare lige advare imod at angive cymbalta som et produkt, der er nemmere at trappe ud af, end andre :-)
Mvh. Marco.