Debatindlæg

Hej derude

Jeg har brug for hjælp og råd. Jeg har været sygemeldt siden marts 2013 med angst, depression og stress alt sammen udløst af ledighed (og min barndom - har dog altid kunne fungere indtil jeg blev ledig).
Der skete så nogle ting i sommers med min kæreste, som gjorde at han langsomt udviklede en depression. (Tingene havde ikke noget med mig at gøre eller min sygdom) Så desto bedre jeg fik det, desto værre fik han det.
Det endte så med, at han her d. 26/12-2013 valgte at flytte efter 4 års samliv, da han ikke kunne holde til at være sammen med nogen længere og han vidste ikke længere om han elskede mig. For alle jer som kender til depression, ved I også, som jeg gør, at denne følelse er normal når man har en depression. Men det nægtede han at høre på, han ville bare væk. (Han havde på en måned flyttede to gange før, men denne gang med hans ting og det hele).
Siden har jeg intet hørt fra ham. Jeg har skrevet en enkelt gang pga. noget med lejligheden, hvor han svarede meget kort via sms. Ellers ikke et ord.
Hele situationen har fået mig gevaldigt ned i kulkælderen. Jeg går i genoptræningspraktik i 25 timer om ugen, og det kan jeg ikke længere holde til. Jeg har det skidt hele tiden og tårerne er der konstant. Jeg vil blive tvunget raskmeldt her d. 7 feb 2014, så jeg er rigtig meget i panik. Jeg blev syg pga. ledighed og nu står jeg til ledighed igen. Og er helt alene. Mine forældre og søster forstår ikke, hvordan jeg har det, da de ikke er følsomme som jeg.
Jeg har ikke noget netværk ellers, da de forsvandt da jeg blev syg. Ikke mange forstår hvad det gør ved en, når man har en depression og stress. Så de forsvandt langsomt alle sammen.
Så nu sidder jeg her helt alene med min sorg og aner ikke hvordan jeg skal få mig samlet op igen. Kommunen er kolde i røven og tvangsraskmelder mig selvom dette er sket. Jeg går til psykolog, men det tager jo tid. Tid jeg ikke har - d. 7 feb er jo lige om hjørnet!
Jeg har gjort mig klar, at min forhold til min kæreste er ovre. For selvom han ombestemmer sig, skal han først have behandling og komme ovenpå igen inden jeg muligvis kan klare at være sammen igen. Derudover har han også bare såret mig så meget, at jeg simpelthen ikke ved om jeg kan tilgive det - også selvom jeg ved, at det er depressionen der har fået ham til at opføre sig, som han har gjort. Det ændre bare ikke ved de følelser af svigt, som er inden i mig.
Er der nogen der har nogle råd eller erfaringer, som de vil dele? Føler mig virkelig alene og er utrolig ked af det. Så hvad end I kan byde ind med, så ville det være dejligt.
Venlig hilsen
Maria