Debatindlæg

Jeg er også stoppet med mine piller for zoloft og seroquel (trappet ud) har ikke taget dem i godt vel over 2 måneder. og har været på lykkepiller siden jeg var 18, er 33 idag !!

Men på det seneste har jeg bare haft lyst til at tude hele tiden.
Og begyndte at få hjerte banken lidt før jeg stoppede med seroquel, har dog hjulpet lidt at ikke ryge så meget dog.

Men kan ikke rigtig finde ud af om alle de følelser har med pille stoppet at gøre, eller hvad der ellers sker.
Har været til læge med hjerte banken osv, og alt er ok, medmindre det er blodtrykket osv, ska der over og tjekkes efter ryge stoppet.
men stadig, den der tuden og ha lyst til det. være emotionel osv.

KAN jeg overhovedet LEVE uden de lykke piller mere ?

bare tanker, mvh xenia

Hej Quist, jeg har været på anti dep i 14 år har prøvet så mange gange at komme ud af dem ,men har fået frygtelige abstinenser.Jeg har aldrig fået opbakning fra min læge når jeg vil trappe ud.jeg tror vi er mange der er på anti dep uden den har nogen effekt ,men vi er fanget ,sådan føler jeg . :) Britte

Jeg fik forskellig antidep medicin over nogen år, men trappede ud, og var meget glad for at komme af med det, selvom lægerne var skeptiske. Især fordi jeg tror på, at følelser (også de negative) er en del af det at være menneske. Mens jeg var i behandling, var det en nødvendighed for overhovedet at overleve, for jeg bare græd og græd indeni og ville bare dø.
Jeg oplevede klart også rutcheture og overvejede at gå tilbage til medicinen, men det er jeg kommet over.

Lægerne er desværre mere tilbøjelige til at fodre med piller end til at tage konsekvensen og samtaletid.

Tillykke til Jer der har styrken til selv at sparke Jer ud af pillerne og ind i livet. Hold tungen lige i munden og tro på at I kan!

Debatten her er vigtig, for det er for let at "bare" fodre med medicin, og glemme mennesket inde bag ved.

knus

Ja, en debat om antidepressiv medicin er vigtig, når bare den kan foregå på en nuanceret måde.

Som foredragsholderen Signe Cain (se forsiden af Depnet) siger: ”Det handler ikke om lykke!”

Jeg kunne fristes til at sige, at for mig handler det heller ikke om ulykke eller negative følelser.

En beskrivelse af en depression, sådan som jeg har oplevet tilstanden, kunne være:

En tilstand, hvor man er hæmmet både fysisk, følelsesmæssigt og intellektuelt og dertil psykisk forpint, værst om morgenen med nogen bedring i løbet af dagen.

• Den fysiske hæmning betyder, at man har svært ved at klare sig blandt andre mennesker, i trafikken og i det hele taget. Al spontanitet og kreativitet er borte.

• Den følelsesmæssige hæmning betyder, at ALLE følelser er væk. Man føler sig som en robot med maskinskade.

• Den intellektuelle hæmning betyder, at man tænker langsomt og husker dårligt og har svært ved at koncentrere sig.

• Forpintheden betyder, at hvert minut på døgnet – undtagen de få timer, hvor det lykkes at sove – er en pine.

Når antidepressiv medicin kan kurere en så vanskelig og pinefuld tilstand, så man bliver sig selv igen med spontanitet, kreativitet, intellektuel formåen samt alle følelser i fuldt omfang, så synes jeg altså, at det er mærkeligt, at man møder så mange fordømmende udtalelser.

Som denne Signe Cain også siger, så havner man i en skyttegravskrig, hvis man fortæller folk, at man tager antidepressiv medicin.

Og gang på gang ser man, at journalister og endda brugere af antidepressiv medicin kalder medicinen for ”lykkepiller”. Det er altså vildt mærkeligt!