Debatindlæg

Jeg har mistet lysten til at leve. Jeg har haft det sådan før, men jeg føler det er mere tungt nu.

Jeg er 22 år, har haft depression siden jeg var 11-12 år og har fået "lykkepiller" siden jeg var 13 (sertralin 100 mg dagligt).

For ca. 2 år siden fik jeg angst oveni, som jeg lider af dagligt. Jeg får hver vinter en omgang vinterdepression, men i år synes jeg det hele er meget værre end jeg er vant til.

Jeg er konstant ked af det, og kan ikke finde glæde i noget. Jeg græder hele tiden og tænker flere gange dagligt på selvmord.
Oven i det bøvler jeg også med min angst, som konstant er tilstede.

jeg har altid haft et ønske om at få det bedre og kæmpe for det, men jeg føler jeg er nået til et punkt hvor jeg ikke længere orker at kæmpe, jeg har mest af alt bare lyst til fred.

Jeg har været tilknyttet psykiatrien af rigtig mange omgange, men har hver gang selv afsluttet behandlingen, fordi jeg absolut ingen hjælp fik.
Hver gang jeg har været til samtaler hos psykologer og psykiatere har jeg bare fået afvide af dem, at jeg bare skulle ud og i uddannelse eller arbejde også ville jeg automatisk få det bedre.

Jeg er ikke i stand til at tage en uddannelse og heller ikke arbejde, så havde jeg virkelig gjort det.

Jeg får ingen hjælp, men jeg har så meget brug for det.

Jeg er så træt af livet, jeg er så træt af at stå op om morgenen og så træt af at trække vejret.

Jeg har forsøgt at søge hjælp hos min læge, men fik en kort og kontant besked om at jeg måtte henvende mig til psykiatrien, men dem har jeg så dårlige erfaringer med, at jeg hellere vil hoppe i havnen, end at sætte mine ben hos dem igen.

Jeg kører på de sidste dråber benzin og jeg er virkelig bange. Jeg er så bange for hvad der kommer til at ske. Jeg vil ikke forlade min familie, men jeg føler snart ikke at jeg kan kæmpe den her kamp længere. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre :(