Debatindlæg

Debatforum:  Behandling

Del jeres erfaringer med mig

Written by FrøkenH 4. mar 2014 19:35

Hej Alle
Jeg søger med lys og lygte efter en psykolog der kan hjælpe mig med at komme ud af min depression. Jeg har sat et krav om at det skal være en kvindelig psykolog, jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror bare at jeg vil føle mig mest tryg ved det. Men der er lange ventetider, og jeg sidder nu og tænker om jeg bare er pjattet når jeg ikke vil ind til en mandlig psykolog. Jeg er bare bange for at komme til at sidde over for en mandlig psykolog, der ikke forstår mig og min tankegang. Kønsdiskriminerende, haha, ja måske. Så derfor vil jeg gerne høre jeres erfaring med at være kvinde med depression og komme til samtaler ved en mandlig psykolog.

Venlig hilsen
FrøkenH

for og imod

Written by Skovtrolden 7. apr 2014 17:36

Jeg tænker det afhænger af hvordan man selv har det, hvis man på forhånd føler at det helst skal være en kvinde, så skal man nok tænke over om der er en underbygget grund til dette ønske, eller om det mon er noget man vil kunne komme udover.

Personligt har jeg både haft gode og dårlige erfaringer med henholdsvist mandlige og kvindelige behandlere, så jeg vil sige at - medmindre man har særlige personlige forhold der gør sig gældende, så er det der betyder mest ikke kønnet, men kemien. :-)