Er jeg den eneste?
Written by
julieh
14. mar 2014 20:04
Jeg har levet med diagnosticeret generaliseret angst i ca. 2 år og har lært en masse om mig selv. Jeg har lært, at jeg har været syg hele mit liv, uden at jeg i virkeligheden vidste det...
Jeg opdagede det ved, at jeg pludselig ved studiestart fik overvældende kvalme, som var der 24 timer i døgnet! Jeg kæmpede derudaf, hvilket jeg stadig gør. I dag har jeg masser af andre symptomer, som skifter lidt som vinde blæser - det kan være rystelse, hovedpine, spændinger, vejrtrækningsproblemer, kuldefornemmelse osv. osv. Jeg er i medicinsk behandling og har desuden gået i gruppebehandling med kognitiv terapi på frb. hosp. hvilket var helt igennem fantastisk - men det har givet mig mere at have dårlig samvittighed over.
Mit største problem er, at jeg altid har dårlig samvittighed over et eller andet.. Enten har jeg ikke læst til mit studie, og hvis jeg har læst, har jeg ikke læst godt nok - måske er jeg en dårlig veninde og har ikke kontaktet mine veninder ofte nok - måske er der rodet i min lejlighed, hvilket jeg slet ikke kan holde ud - og i øjeblikket bruger jeg meget tid på at skælde mig selv ud over, at jeg ikke bruger de redskaber, som jeg har lært på frb. hosp.
Alle disse tanker og følelser ender ud i, at jeg slet ikke magter noget som helst. Jeg får ikke gjort noget, handler ikke på noget og føler mig altid tre skridt bagud. Det er så frustrerede en følelse, fordi jeg ved, at den er forkert i forhold til en forbedring af min sygdom, men jeg kan ikke håndtere den konstante dårlige samvittighed, hvorfor min krop og hjerne altid er på arbejde...
Er der nogle, som kender til dette derude og hvad gør i for at holde det nede... Jeg kan nærmest ikke holde ud at være i mit hoved, fordi tankerne nærmest falder over hinanden i bare pladsmangel - det ender med, at mit hoved eksploderer ;(
Nej,- du er ikke den eneste.....
Written by
Anonym
19. mar 2014 12:11
Vi er sikkert I tusindvis, som bare pludselig læser om generaliseret angst...og pludselig kan vi I tilbageblik forstå, at en masse af vores tidligere adfærd, var styret af angst.
Jeg kan ialtfald.
Som 40 årig kunne jeg så ikke længere sove, for alle disse tanker, så jeg fik indsovningsmedicin, på den betingelse, at jeg begyndte I en eller anden form for terapi.
Så jeg kan godt følge dig I, at du ikke kan holde det ud.
Jeg mener så ikke at det skal holdes nede. Jeg har erfaring med, at det skal ud. På een eller anden måde.
Du må finde den metode, der virker bedst for dig.
Jeg har prøvet mange forskellige metoder, og een var god til een problematic, og en anden virkede også en tid.
Så jeg har tømt "rygsæk" om jeg så må sige. Ligesom en harddisk kan blive for fuld, så tror jeg også, at alt det vi har oplevet af "belastende" ting, gennem livet, og ikke fået bearbejdet; på et tidspunkt ligesom kommer til at fylde det hele.
Mange gange har jeg måttet høre på, at jeg endelig skulle meditere. Ih, godmorgen.... det kunne jeg jo ikke få til at fungere.
Efter at have fulgt et terapeutisk uddannelsesforløb, hvor vi kom meget dybt, med bl.a. Rebirthing og regressionsterapi, fandt jeg ud at gruppemeditation virkede for mig. Under en sådan séance oplever jeg, at jeg også modtager en masse healing.
Så har jeg været på flere forskellige kurser I healing, og udviklet min egen metode. Det giver mig efterhånden meget ro, når jeg helt skal være der for andre.
Nå,- men det er altså ikke noget der sådan lige kommer på en formiddag. Jeg vil foreslå at du prøver dig lidt frem, på trods af angsten.
Gangen efter, tør du jo sikkert lidt mere.
Måske er der nogle steder med gratis-healing, I nærheden af dig.
I Århus er der Hearts and Hands. ( som jeg altså ikke har noget at gøre med, udover at jeg modtager healig hos dem.)
Måske skrives vi ved ?
Kæelig hilsen