Debatindlæg
Hjælp mig
Written by
Schmidt72
19. mar 2014 16:50
Hej. Jeg er ny i dette forum, og har virkelig brug for gode råd. I efteråret 2013 fandt jeg ud af at min hustru var mig utro og havde et forhold til en anden mand. Det betød, at gulvtæppet pludseligt blevet revet væk under mig. Hun gik til endelig bekendelse lige efter jul og sagde at hun havde lavet noget lort og rigtig gerne ville arbejde på vores forhold. Jeg tilgav hende, og sagde at jeg også ville arbejde på vores forhold. Men jeg fik det siden dårligere og dårligere med mig selv. Flere måneders utryghed førte til et sammenbrud i starten af januar, hvor jeg måtte sygemelde mig for jobbet. Jeg er siden da kun fået det dårligere. Jeg var sygemeldt i 1,5 måned uden at det hjalp. Jeg er startet igen ( p.t. 4 timer og dagen ), men fungerer ikke godt på jobbet. Jeg har fået diagnosen svær depression. Jeg får nu 45 mg Mirzazepin om aftenen og 20 mg. Ciitalopram om morgenen. Sover stort set kun ved hjælp af sovepille ( de sidste 3 måneder ).Jeg har gået til psykolog i 4 måneder, uden at det har hjulpet det store ( som om jeg ikke kan tage imod rådene hun giver ). Går også til psykriater, som bare pumper mere medicin på. Jeg føler ikke glæde ved ret meget - ingen gang når jeg er sammen med mine børn trives jeg rigtigt. Føler indimellem at livet ikke er værd at leve når man har det så dårligt. Jeg er handlingslammet og på det seneste har jeg følt en enorm stress i mit hoved - mit hoved er konstant tungt og mine tindinger er ved at sprænge ind imellem. Jeg har boet hos mine forældre i en måned nu, men det er meningen at jeg skal flytte hjem og vi skal igen arbejde på vores forhold. Jeg vil bare så gerne blive rask og glad igen. Jeg vil rigtig gerne blive sammen med mine kone og børn, men jeg er jo nødt til at få det bedre før vi kan arbejde på vores forhold.
Før alt dette skete har jeg været utroligt velfungerende men også meget struktureret ( havde tjek på alting ). Nu har jeg ikke tjek på noget som helst.
Nogen gode råd fra en desperat ?
Hejsa Schmidt.
Written by
Teresa
22. mar 2014 15:23
Det er en lang process at blive rask igen. For nogle virker medicinen godt, og for andre ikke så godt.
Jeg kan give dig tippet at du skal sørge for at få masser af motion. Jeg lover det hjælper. Motion har været 50% af min bedring. 3gange fitness om ugen... eller løbeture. En god motionscykel du kan køre løs på. Ja et eller andet der får pulsen op en ca 40 mins 3 gange om ugen. Man sover bedre efter, nogle af bekymringerne letter ligefrem, og ting føles ikke som om man behøver bekymre sig så meget.
Prøv at undgå hele tiden at tænke på, at nu skal du skynde dig at blive rask så du kan flytte tilbage og kæmpe videre dér...
Giv dig den tid det tager - tal med din psykiater/psykolog om du burde tage mere tid hjemme fra arbejdet.. eller have endnu færre timer. Hvis du knokler mere end du bør, så bliver bedringen svær. 1½ måned hjemme pga depression er ikke meget.
Held og lykke :)