Debatindlæg

Min kæreste har en moderat-svær depression. Det er hårdt! Han er i den forbindelse flyttet fra mig, da han ikke kan overskue mig i sin hverdag. Vi er stadig kærester... I hvert fald kalder vi os stadig kærester, men det føles nu ikke sådan. Jeg elsker ham. Men han elsker ikke mig. Han føler ikke noget for mig. Men han føler generelt slet ikke noget.
Jeg føler mig fanget i en gråzone. Jeg vil ham så meget! Det skal bare være os to, og det har det altid skullet. Men hvor meget kan jeg klare? Det er fandme hårdt at kæmpe for en man elsker, når han ikke længere elsker en. Og hvordan kan jeg vide at hans følelser kommer igen??
Jeg er måske egoistisk. Det er ham der er syg og ham der har det dårligt.. Men hvad hvis jeg også ender i et hul?
Er allerede begyndt at tænke i dårlige baner, og gøre dumme ting ved mig selv. Må hellere få snakket med en psykolog.
Hvad stiller man op med en kæreste, som man elsker over alt på jorden, men som ikke kan overskue en eller gengælde ens følelser??
Er der andre der har været i samme situation?
Jeg vil ikke slå op, jeg vil kæmpe! Men hvordan gør man det, når han ikke engang kan overskue at se mig?