Debatindlæg

Jeg er en ung lesbisk kvinde på 25 år, der for 2 måneder siden mødte en anden lesbisk kvinde, og jeg blev smask forelsket i hende. Min første forelskelse. Vi fik det rigtig godt lige fra starten af.

Der skete så det, at her de sidste 2 ugers tid, har vi været lidt små irriteret på hinanden, haft lidt 'afstand' til hinanden, hvilket jeg har været ked af, for det burde der ikke ske på 2 måneder. Vi har så haft nogle uheldige episoder hvor min kæreste så ikke føler hun kan stole på mig, hvilket hun ABSOLUT ingen grund har til. Jeg er en tro kæreste, og er til at stole på. Hun har haft behov for at tjekke nogle af mine personlige ting, (min ipad)
Jeg opdager at hun har været inde og rode lidt rundt, og det gør mig faktisk ikke det store, for så for hun jo bevist at jeg ikke skjuler noget. Jeg giver hende op til flere chancer for at hun kan være ærlig overfor mig, da ærlighed er vigtigt for mig, og fortælle hvad hun havde roddet i, men forgæves. Hun er uærlig. Alt det jalousi der kom ud af den blå luft, og det at hun er uærlig overfor, gik lige over min grænse. Jeg måtte ærligt sende hende en besked, hvor der stod at jeg simpelthen ikke kunne være sammen med hende, når det er endt sådan her. Det er utroligt dumt at sende en 'slå op' sms, og jeg fortrød det også med det samme, men jeg føltre mig magtesløs, og havde slet ikke lyst til at have hende inde på livet, for jeg kan mærke at det påvirker mig utroligt meget, hvordan hun er/opfører sig. Jeg er jo trods alt dybt forelsket i pigen.
Nå men tilbage til problemet, min kæreste skriver så at hun vil komme forbi mig så vi kan snakke, og jeg får slynget nogle sms'er ud, hvor der blandt andet står at hun skal tage og blive voksen osv osv.. Det resultere så i, at jeg falder i søvn, dagen efter bliver jeg ringet op af hendes mor, at hun er blevet indlagt på den 'lukkede' og at hun har prøvet at hænge sig selv i en skov. Jeg vil ikke gå i dybden med hvordan og hvorledes, men hun skal være heldig at hun overlevede.

Nu er det 5 dage siden at hun blev indlagt, og de vil stadig beholde hende og trappe hende ud af medicin. Hun fortæller at hun har gået og været dybt ulykkelig, og haft så mange ting, og da jeg så slog op, og var en nar overfor hende, var det bare for meget for hende det hele. Jeg har lyttet til hende, hun har fortalt meget, og jeg prøver at give hende så meget plads som muligt så hun kan få det godt igen. Jeg har forstået hvorfor at hun har været sådan overfor mig her på det sidste, og jeg kan nu se grunden til det hele. Det har fået mig til at ville være sammen med hende igen. Nu ved vi begge hvorfor det har været kaotisk på det sidste.

Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre nu. VI er sammen igen. Og jeg er indforstået og acceptere at hun lige nu skal priotere sig selv og hendes familie først. Jeg har tænkt mig at lade hende styre hvornår vi skal ses osv.

Jeg bor på Amager, hun bor i Slagelse. Hun har bil og det er hende der ligger og suser frem og tilbage, da hun selv arbejder inde i KBH. Jeg har de sidste dage haft utroligt meget arbejde, og vigtige aftaler som jeg IKKE kan aflyse. DVS. jeg har ikke haft mulighed for at tage til Slagelse og besøge hende. Er jeg så en dårlig kæreste? Hvordan forklarer jeg hende at jeg jo gerne vil se hende? Er det egentlig min skyld at hun prøvede at hænge sig selv, og skal jeg gå rundt med denne her dårlige samvittighed resten af mit liv? Jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere det overfor mig selv eller hende. Hun vil rigtig gerne have at jeg kommer til slagelse og besøger hende derud, men jeg har ingen jordisk chance for at nå det med mit arbejde, hund, og det at jeg skal tage toget fra KBH. Jeg får utrolig dårlig samvittighed når hun fortæller at hendes familie + veninder sidder derude i flere timer og har taget lækkerier med til hende. Jeg er proppet op med tanker og føleleser og jeg tør ikke fortælle hende om det, da hun nok ikke kan tåle at høre det lige nu.. Har virkelig haft brug for at snakke med nogen, men det e